Frederikke Marie Sørensen blev for snart to år siden uddannet som sygeplejerske, og hun er ikke bleg for at kalde sit job for et kald.

Dog mener hun, at kaldstanken er forældet, og at det at være sygeplejerske er et job, som alle andre. Man skal kunne leve af det og fungere som menneske ved siden af, slår hun fast.

Den 28-årige sygeplejerske og meningsdanner er vant til et højt arbejdstempo i sundhedsvæsenet, hvor opgaven det ene øjeblik består i at give en nybagt mor ammevejledning, mens hun i det næste øjeblik kan stå i en situation, hvor et barn skal have hjælp til at trække vejret for at overleve.

- Jeg kan ikke forestille mig at skulle være noget andet end sygeplejerske. Desværre kan jeg mærke på min krop og mit sind, at jeg ikke holder til at være sygeplejerske, på den her måde, særlig længe, skriver Frederikke Marie Sørensen i et blogindlæg.

- Jeg har tænkt på, om det er mig som er svag eller om det er mig, som ikke er god nok, forklarer Frederikke Marie Sørensen, der på et tidspunkt overvejede at drosle ned for sine fritidsaktiviteter, så hun blot behøvede at bruge sin energi på at være sygeplejerske.

Mavekramper og grådlabil

Det skete dog nærmest helt af sig selv, da den tiltrængte pause fra det altopslugende og krævende job kom.

- En aften, da jeg lå i sengen, ramlede himmelen ned over mig. Jeg måtte indse, at jeg nu for alvor måtte stoppe op og passe på mig selv. Jeg kunne ikke tage af sted på arbejde, være sygeplejerske og passe på andre, skriver Frederikke Marie Sørensen.

Hun blev sygemeldt med stress, og kroppens advarsleslamper blinkede kraftigt med blandt andet mavekramper, som kom og gik i utide.

- Jeg blev pludselig lettere irritabel, problemer med hukommelsen, problemer med dårlig søvn, hjertebanken og grådlabil, forklarer Frederikke Marie Sørensen.

Åben øjnene, Løhde

I dag er hun delvist raskmeldt - hun er gradvist begyndt at gå op i tid på jobbet.

Selvom hun i dag er glad for at være tilbage i rollen som sygeplejerske, er det langt fra sikkert, at hun fortsætter i faget.

-Hvis rammerne i vores sundhedsvæsen fortsætter, som de er nu, må jeg indse, at jeg ikke kan arbejde som sygeplejerske resten af livet. Jeg bliver nødt til også at have et overskud til at passe på Frederikke for at kunne være den sygeplejerske, jeg er, når jeg har kitlen på, lyder det fra Frederikke Marie Sørensen.

Hun har derfor en klar opfordring til innovationsminister Sophie Løhde (V), der er topforhandler for staten i de sammenbrudte overenskomstforhandlinger.

- Jeg håber, at Løhde og Co. meget snart åbner deres øjne og forstår alvoren. Det er IKKE effektiviseringer og nedskæringer vores patienter har brug for. Vores patienter har brug for os, os som passer på Danmark hver eneste dag, skriver Frederikke Marie Sørensen.

Vil have bid af opsving

Spørgsmålet om løn er en af de helt store knaster i overenskomstforhandlingerne.

De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne. Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i tiden efter den økonomiske krise.

Står det til den 28-årige sygeplejerske, så skal de ansatte i sundhedsvæsenet mærke, at vi befinder os i et økonomisk opsving.

- Den økonomiske krise er ovre, og alle os, som hver eneste dag knokler for at passe på Danmarks borgere, redder liv, og sikrer danskernes sundhed, må ikke få del i det opsving der er, skriver Frederikke Marie Sørensen.

Læs hele blogindlægget her.