Svage kontanthjælpsmodtagere skal ikke bare sejle deres egen sø. De skal som minimum have krav på et tilbud om aktivering i en frivillig organisation.
Det mener generalsekretær Morten Skov Mogensen fra KFUM's Sociale Arbejde, der hvert år står for aktiveringen af flere hundrede svage ledige på sociale cafeer og genbrugsbutikker.
Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser ifølge Ugebrevet A4, at 40.000 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 efterlades på sofaen, uden tilbud om aktivering eller hjælp fra kommunens side.
Det er en stigning på 15.000 personer på bare tre år.
I KFUM's Sociale Arbejde er man fortørnet over det tal.
- Det er ikke værdigt, at man bare parkerer mennesker. Vores erfaring er, at hvis man får de rette rammer, så kan man godt. Det giver en værdig stor selvforståelse, at der er brug for én, siger Morten Skov Mogensen til Newspaq.
KFUM's Sociale Arbejde er landsorganisation for 63 institutioner herunder sociale caféer, behandlingscentre, bosteder for hjemløse, børneinstitutioner og genbrugsbutikker.
Ifølge Morten Skov Mogensen sender kommunerne færre i aktivering efter, at refusionsreglerne blev ændret af den borgerlige regering tilbage i 2010.
- Vi har nogle socialøkonomiske projekter, hvor vi har lige netop det tilbud, som den her gruppe af ledige har brug for og som kan give dem noget. Men de ledige kommer ikke, siger generalsekretæren.
Tidligere fik kommunerne refunderet 65 procent af folks kontanthjælp, hvis folk var i aktivering, mod kun 35 procent, hvis folk ikke var i aktivering.
Nu får kommunerne kun 50 procent - og det kun, hvis folk er i virksomhedsrettet aktivering. Og 30 procent refunderes, når folk ikke er i aktivering.
Flemming Larsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, er derfor ikke overrasket over, at gruppen af ledige, der parkeres på passiv kontanthjælp, stiger kraftigt.
- Da man lavede ændringerne af refusionssatserne, var der tale om besparelse på området. Man sagde: Det her koster en masse penge og man kan ikke se umiddelbare resultatet. Derfor er det noget, vi skærer ned på. Det er den situation, kommunerne står i. De er nødt til at lave de her prioriteter, siger Flemming Larsen til Newspaq.
Han advarer mod at opgive tusindvis af svage ledige, fordi deres jobchancer umiddelbart ser dårlige ud.
- Hvis man kun går efter kortsigtede beskæftigelseseffekter, så kan det da godt være, at det er at hælde penge ud af vinduet. Men på længere sigt kan det godt vise sig at blive en fin investering, hvis man får en arbejdsmarkedstilknytning, siger han.
Desuden handler det om folk livskvalitet, påpeger Flemming Larsen.
- For de fleste mennesker er det vigtigt at have noget at stå op til, og at der også er en eller anden form for indhold i deres liv, siger arbejdsmarkedsforskeren, der medgiver, at det er dyrt at satse på de svage ledige.
- Man er nødt til at sætte ind på rigtig mange fronter på samme tid. Og det gør, at det bliver nødt til at være en indsats, der er meget fleksibel og tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov.