Sundhedsaftale skal få borgere i hele landet til at ringe 113
Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført. Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Akutberedskabet skal styrkes med et nyt akutnummer og 20 nye beredskaber. Det er regeringen og DF enige om.

Når en borger får akut brug for lægevagten, skal man i fremtiden taste 113 på telefonen, uanset hvor man befinder sig i landet.

Det har regeringen og Dansk Folkeparti aftalt med den sundhedsreform, som tirsdag morgen er blevet præsenteret.

- Der er stor forskel på, hvor god hjælpen er i de forskellige landsdele. Derfor etablerer vi fremadrettet et nyt akutnummer, som er ens i hele landet, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille på et pressemøde i Statsministeriet.

Danske Regioner har allerede i september annonceret, at den vil indføre 113 som ét fælles akutnummer. Det bliver sat i værk i efteråret, oplyser Danske Regioner.

Nummeret skal ikke forveksles med alarmnummer 112, som skal bruges ved livstruende sygdom eller skader.

I Region Hovedstaden har borgere siden 2014 kunnet ringe til 1813, når de har haft brug for hjælp uden for deres egen læges åbningstid.

Det har blandt andet ført til problemer med ventetid og oversete symptomer.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille slår fast, at det nye akutnummer 113 ikke kommer til at tage udgangspunkt i 1813-ordningen, som ikke bliver videreført.

Parterne bag aftalen vil også styrke akutberedskabet ved at oprette 20 nye akutberedskaber.

De skal særligt placeres i de områder af landet, hvor der er behov at forbedre responstiderne. Altså tidsrummet for, hvornår man kalder en ambulance, akut- eller lægebil, til den når frem.

Lige nu er der flertal for sundhedsaftalen i Folketinget, men den kan ikke føres ud i livet, inden der senest 17. juni skal afholdes folketingsvalg.

Derfor skal partierne også have flertal efter valget, hvis ændringerne skal gennemføres.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News