Berlin-muren står stadig. Schlüter er statsminister. Sovjetunionen og den kolde krig findes endnu. I hvert fald hvis man skal tro de historiebøger, som danske gymnasieelever i disse dage sidder og sveder over.

Mange af bøgerne er nemlig så forældede, at historien for længst er løbet fra dem.

»Jeg underviser selv med en grundbog i historie fra 1990, hvor Sovjet endnu ikke er gået i opløsning. Hvis jeg skal undervise i nyere historie, må jeg stoppe i 1973 og i stedet bruge kopieret materiale,« siger Ulrik Grubb, der er formand for Historielærerforeningen og underviser på Borupgaard Gymnaisum i Ballerup.

»Det er en økonomisk prioritering. Vi har simpelthen ikke råd til at købe nye bøger. I stedet må vi kopiere, improvisere og lære eleverne at være kritiske over for kilderne. Ellers vil de jo få en forkert opfattelse af den nyere historie,« siger Ulrik Grubb. På Maribo Gymnasium underviser historielærer Jakob Buhl Jensen nogle gange i bogen ’Negeren i USA’ fra 1976.

»Vores bogkælder er fyldt med bøger fra 70’erne. Men jeg ser det ikke nødvendigvis som entydigt negativt, fordi vi bruger dem kritisk. Da vi læste ’Negeren i USA’ diskuterede vi, hvorfor man ikke længere siger neger,« siger Jakob Buhl Jensen.

På Middelfart Gymnasium har man også stadig en stor bunke historiebøger fra 1970’erne.

»De er skrevet i en periode, hvor mange havde et meget rosenrødt syn på kommunismen i Kina.Men så sammenligner vi bøgerne med synet på begivenhederne i de moderne kilder,« siger historielærer Rasmus Nordland, som også uddeler kopier fra nyere historiebøger til eleverne, fordi skolen ikke har råd til at skifte alle de gamle bøger ud.