Det gør støt fremad med boligpriserne over hele landet, hvor enfamiliehuse ifølge Danmarks Statistik er blevet 3,8 procent dyrere i gennemsnit, og hvor ejerlejligheder tilsvarende er steget 8,0 procent.
Men sommerhuspriserne står fortsat og tripper på stedet med en fremgang på bare 0,5 procent hen over det seneste år, der ellers har været præget af lave renter og pæn reallønsstigning.
Selv om danskerne har fået flere penge mellem hænderne, er de tilsyneladende ikke blevet brugt på sommerhuskøb. Det er der en grund til, hvis man spørger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea.
- Fordi man kun kan belåne 60 procent af en feriebolig med realkreditlån, er køber nødt til at finde anden finansiering til resten.
- Det vil man traditionelt gøre ved at udnytte friværdien i privatboligen, men det er langt fra alle, der kan det, fordi friværdien simpelthen ikke er stor nok mange steder.
- Når den bliver det, kommer der formentlig mere gang i sommerhushandlerne, siger Lise boligøkonomen.
Hun peger på Region Hovedstaden, hvor friværdierne er vokset markant på grund af store prisstigninger på lejligheder.
Her er sommerhuspriserne isoleret set steget 3,6 procent, og den tendens vil altså brede sig, når resten af landet også kommer med.
Hos Realkredit Danmark peger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig på, at der også fortsat er en stor pukkel af sommerhuse, som er til salg og har været det i lang tid.
- Alt andet lige betyder et stort udbud, at priserne ikke rykker sig nævneværdigt opad, og vi har fortsat et efterslæb fra årene efter krisen, hvor sommerhussalget nærmest gik i stå.
- Og så er økonomien ikke rigtigt kommet i omdrejninger, som den var det for ti år siden, hvor sommerhuspriserne tog fart. Sommerhuse er et luksusgode, og de har det med at sælge bedst i forbindelse med højkonjunkturer, siger han.
Sammenligner man med sommerhuspriserne tilbage i 2006, er der fortsat et stykke op til niveauet dengang.
På landsplan er salgspriserne 18 procent lavere end for ti år siden, og i Region Sjælland og Region Nordjylland er de endda 25 procent lavere.
Selv i Region Hovedstaden, hvor man altså har registreret pæn fremgang på det seneste, er der fortsat et efterslæb på 19 procent her.
/ritzau/