Hvis forældre skal lave et forældrekøb, så skal det ikke være for at spekulere i at eje fast ejendom. Det skal være for at give deres børn en hjælpende hånd.
Det siger forbrugerøkonom hos Nordea Ann Lehmann Erichsen, der advarer forældre imod at få dollartegn i øjnene ved udsigten til at købe en lejlighed til deres børn for at tjene penge på investeringen.
Politiken skriver søndag, at 15 procent af ejendomshandler i København og hele 45 procent i Odense er forældrekøb. De kan finansieres gennem den såkaldte virksomhedsordning, der på papiret gør det enormt billigt i månedlig udgift for køber.
- Jeg har tit grinet lidt, når jeg kigger på beregningerne af, hvor lidt det koster om måneden at eje et forældrekøb.
- Man kan vise mange ting med regnestykker. Men hvad hvis huspriserne falder? Hvad med udgifter til revisor? Hvad med bøvl med lejerne?, spørger Ann Lehmann Erichsen retorisk.
Samtidig er reglerne for priserne på lejemarkedet sådan, at man - hvis man har lånt til at købe fast ejendom - så godt som altid vil tabe penge på udlejning.
Derudover gælder det, at hvis man ikke selv har boet i boligen, så bliver indtægten ved et salg beskattet som almindelig indkomst.
- Derfor er det efter min bedste overbevisning også kun et lille mindretal, der laver forældrekøb for at investere.
- Nogle får dollartegn i øjnene over udsigten til at fortsætte med at leje ud og få en værdistigning, efter børnene er flyttet. Men når så virkeligheden går op for dem, så sælger de billigt videre til deres børn, siger forbrugerøkonomen.
Derfor anser hun også den klart største motivation for forældrekøb muligheden for at give sine børn et sted at bo. Samtidigt er det lovligt at sælge ejendom til nærmeste familie til 15 procent under den offentlige vurdering, hvilket grundlæggende bare er et skattefrit arveforskud.
- Udgangspunktet må aldrig være, at man skal tjene penge. Det skal være for at give sine børn en stor, hjælpende hånd, siger økonomen.
/Ritzau/