leveret af Nyhedsbureauet Newspaq
Opdateret kl. 13:48
Natten til søndag skifter de danske ure fra 01:59 til 03:00, når vi overgår til sommertid, og på ét minut frarøves vi en times nattesøvn.
Det har ifølge søvnkonsulent og medforfatter til bogen "Sov godt, hele natten" Mikael Rasmussen forskellige konsekvenser for menneskets krop og virke, fordi vores søvn- og døgnrytme forstyrres.
- Det med at stille sit indre ur en time frem har konsekvenser. Undersøgelser viser, at der ses en kraftig nedsættelse i arbejdseffektiviteten den følgende arbejdsdag. Risikoen for hjertestop stiger. Overgangen til sommertid er meget værre end overgangen til normaltid i oktober, siger søvneksperten til Ritzau.
- Der sidder cirka 10-20.000 celler i midthjernen, som styrer vores døgnrytme. Den styrer alle de vigtige fysiologiske ting i vores krop som hormonudskillelse, fordøjelsessystem og vores kropstemperatur. Og døgnrytmen kommer på overarbejde midt i skiftet til sommertid, siger Mikael Rasmussen.
Han sammenligner den mistede times søvn med et mildt jetlag, hvor det vil tage de fleste mennesker et døgn, før den indre rytme atter har fået styr på hjerte, lever og lunger.
- Det er vigtigt at tage hensyn til sig selv dagene efter. Du skal ikke forlange for meget af dig selv om mandagen. Samtidig skal arbejdsgiveren forvente, at produktiviteten er nedsat, siger Mikael Rasmussen.
Søvnkonsulenten peger på, at en bestemt gruppe af mennesker har sværere ved at håndtere tidsskiftet.
- A-mennesker, der gerne vil tidligt i seng og tidligt op, er mere ramt af skiftet end B-mennesker. Det skyldes at B-mennesker er mere fleksible i deres døgnrytme, siger Mikael Rasmussen.
Siden sommertid første gang blev introduceret under første Verdenskrig, har den i Danmark været afskaffet og genindført mange gange. Den blev endeligt indført i 1980.
/ritzau/