Der var en times kørsel fra hendes hjem i Aalborg til plejecentret Solgården i Fjerritslev, hvor hun arbejdede. Men de sidste otte måneder af de tre år, hun var ansat, blev køreturen forlænget med en halv time både på ud- og hjemturen.
Hun var simpelthen segnefærdig af træthed og kunne ikke fokusere på sin kørsel. Derfor var hun nødt til at holde ind på en rasteplads og tage en halv times powernap, før hun var i stand til at køre videre.
Lotte Berthelsen er bare én af stadig flere danske lønmodtagere, som ifølge en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har oplevet søvnproblemer. Ifølge undersøgelsen er social- og sundhedsassistenter de værst ramte.
Så det ikke komme
Det fik en ende den morgen sidste år, hvor hun vågnede op derhjemme og pludselig ikke kunne finde ud af, hvad der var opad, og hvad der var nedad på det hele. Hun kunne dårligt tage sit eget tøj på. Hendes chokerede kæreste beordrede hende til ikke at tage på arbejde. Derefter fulgte lægebesøg og beskeden om, at hun var gået ned med stress.
- Jeg havde egentlig ikke set det komme. Jeg sov godt nok for lidt og for dårligt, og set i bakspejlet var det da også helt ekstremt med de powernaps på vej til og fra arbejde. Men der var jo ingen kolleger, der sagde, at der måtte være noget galt. Alle var jo stressede over vagtplanerne og andet. Og jeg beroligede mig hele tiden med, at ’det bliver bedre, det bliver bedre’, fortæller den 28-årige sosu-assistent Lotte Berthelsen.
Lotte Berthelsen hjalp kolleger med vagter, når det brændte på. Men det endte med, at hun selv brændte sammen.
Sygemeldt et halvt år
Det gjorde det også, men først efter en sygemelding på et halvt år.
Hendes tiltagende søvnproblemer skulle have alarmeret hende om risikoen for et sammenbrud på et langt tidligere tidspunkt. Det kan hun godt se i dag.
Lotte Berthelsen var ansat med såkaldte combi-vagter, hvor tre dagvagter følges af to aftenvagter. Det gjorde det som udgangspunkt svært for hende at opretholde en fast og stabil døgnrytme.
Og bedre blev det ikke af, at vagtplanen hurtigt skred, når der var sygdom. Så kunne det let blive til både ekstra, forlængede og dobbelte vagter. Det sidste må man ganske vist kun i undtagelsestilfælde, men dem var der mange af på plejecentret.
Som én af dem uden børn var Lotte også flink til at tage hensyn til kolleger, som havde større udfordringer på hjemmefronten.
- Så er det man får dårlig samvittighed og siger, at ’jeg kan sagtens tage de to ekstra vager, så du kan holde fri med dine børn, når det nu ikke passer med din mands arbejde’. Man blev også gerne til midnat, selv om man havde fri klokken elleve for at være sikker på, at alle var kommet i seng, og det sidste var skrevet i journalerne. For nu var det snart weekend og så kunne man slappe af, fortæller Lotte Berthelsen.
Hjernen kværnede løs
Men resultatet af det hele var, at arbejdet, overvejelserne og bekymringerne besatte hendes hjerne og forhindrede hende i at slappe af, når hun endelig havde fri. Det var især et problem, når hun skulle sove.
Hun skulle op klokken halv fem, når hun skulle i dagvagt, og opholdt sig kun fem en halv time i sit soveværelse, før hun skulle op igen. Men hun sov endnu mindre. For hun havde svært ved at falde i søvn og vågnede igen og igen, efter hun var faldet i søvn.
- Min hjerne havde aldrig ro. ’Bli’r det nu også sådan i morgen?’ ’Er jeg eneste assistent i hele huset, eller er vi to?’ ’Hvad med i næste uge, hvor der er ferie’. ’Fik jeg nu noteret, at fru Petersen fik et gram Pinex, og at hun havde afføring?’ Den slags bekymringer kunne holde én vågen. Det tog overhånd, fortæller Lotte Berthelsen.
Hun havde ellers læst alle artiklerne om, hvad man skal gøre for at kunne slappe af, når man kommer i seng. At man blandt andet skal slukke telefonen i god tid før sengetid og også alt andet, der kan larme. Men uanset hvad, kværnede hendes hjerne bare løs.
Tag affære i tide!
- Hvis jeg kom ud i noget tilsvarende i dag, ville jeg helt sikkert gå til tillidsrepræsentanten og fagforeningen. For ingen skal komme så langt ud, at de må powernappe på vej til og fra arbejde. Så må man have fat i ledelsen og sige, at der er et problem med planlægningen. Det er jo dem, der sidder på pengekassen og kan sørge for flere ressourcer, så det ikke bliver lappeløsning på lappeløsning, og det hele ender i en ond spiral, siger Lotte Berthelsen.
Efter sin sygemelding startede hun 1. februar i en fast nattevagt på et plejecenter tættere på Aalborg. Det er heller ikke optimalt i forhold til at få en god og lang nattesøvn. Men det er trods alt et fast arbejdsmønster med syv dages arbejde efterfulgt af syv dages fri.
- Jeg sover seks timer, efter jeg kommer hjem fra nattevagt og bruger så de to første af mine fridage på at komme ovenpå igen. Det fungerer langt bedre end før, fortæller hun.