Det var med hjælp fra menneskesmuglere og via en flyvetur til et eller andet sted i Europa, som han stadig ikke ved, hvor var, at den syriske flygtning Aysam Muhammad og hans familie kom til Danmark for fire år siden.
Den sidste del af turen foregik i bil, og da familien blev sat af, troede Aysam, at det var i Sverige, som det var aftalt. Men det var København, sagde det politi, som han kontaktede.
Det gjorde ham i første omgang bange, fordi han så ikke vidste, om familien var i sikkerhed.
Succeshistorie
Resten er en ren succeshistorie, og nu har 39-årige Aysam Muhammad fået fællesskabsprisen for sin enstående vilje og evne til at integrere sig selv og sin familie og hjælpe andre flygtninge til at gå samme vej.
- Jeg er meget, meget glad. Jeg skylder Danmark meget, og derfor betyder anerkendelsen meget for mig, lyder hans reaktion.
Han er ’noget ekstra’
Det er projektleder i ISS Jørgen Engbjerg, der har nomineret Aysam Muhammad, fordi syreren efter hans bedste vurdering er ’noget ekstra’.
ISS samarbejder med jobcentre om praktikophold til flygtninge, og det var i den forbindelse, at projektlederen sidste år møde Aysam i Frederikshavn, som syreren og hans familie i mellemtiden var flyttet til.
Familien tæller ud over Aysam hustruen Binafshe og deres tre børn Jan på 8 år, Silje på 4 og Meran på 2.
- Han sagde ’Jørgen, jeg skal have et arbejde’. Jeg svarede, at ’det eneste arbejde, jeg har, er i Brønderslev’. ’Det vil jeg gerne have’, sagde han så. Jeg spurgte, om han da ikke var interesseret i at vide, hvad det var, men det betød ikke noget, fortæller projektlederen.
Det ville danskere ikke have gjort
Det drejede sig om et rengøringsjob på en virksomhed, der startede klokken fire om morgenen og lå 43 km væk. Men snart flyttede familien til Brønderslev, så den kunne være tæt på fars arbejde.
- Det var ikke mange danske kontanthjælpsmodtagere, du havde fået til at gøre det for et rengøringsjob, der starter klokken fire om måneden, konstaterer Jørgen Engbjerg.
I dag har han Aysam Muhammed med ude som tolk, kulturformidler, inspirator og rollemodel, når projektlederen er ude og fortælle om sit firma og vejene til det danske arbejdsmarked.
- I den kultur, Aysam kommer fra, er rengøring et nedværdigende job. Der er større prestige i ikke at have et job og få offentlig forsørgelse. Men han har så det dobbelte af, hvad de har, og han får helt klart ’omvendt’ nogle, fortæller Jørgen Engbjerg.
Vi skal hjælpe hinanden
Mange ’tænker forkert’, som Aysam Muhammad formulerer det. I Syrien var han skrædder og havde en butik med gardiner og tøj, og han har aldrig været i tvivl om, at han i sit nye land skulle arbejde og forsørge sig selv uanset hvad. Det betyder uendelig meget for ham, betoner han.
- Jeg siger til de nye flygtninge, at Danmark er et frit og demokratisk land, hvor det er trygt, og alting er gratis. Jeg kan komme gratis på sygehus, og mine børn kommer gratis i skole.
- Og når landet byder os velkomne og hjælper os på vej til job, skylder vi også at være klar til at arbejde og at lære dansk. Helst 100 procent, men 40 procent er også ok. Vi skal hjælpe hinanden, og det er lige meget, om vi er kristne eller muslimer, siger han.
Det røde felt
Det får ham op i det røde felt, hvis andre flygtninge nedgør hans arbejde og mener, at det er ’dårligt arbejde’, som han siger.
- Jeg elsker mit arbejde. Rengøring er ok, og det er på arbejdet jeg kommer i kontakt med danskere og lærer dem at kende. Jeg kom til Danmark uden at kunne hverken læse eller skrive sproget. Så hvad skulle jeg gøre – ingenting?
- Nej, Danmark hjælper flygtninge meget, og det har jeg respekt for. Derfor vil jeg gerne vise, at jeg kan klare mig selv og ikke sidde derhjemme og se fjernsyn, er Aysam Muhammad’s holdning.
Det er dyrt i Danmark
Faktisk vil han gerne arbejde endnu mere end han gør i dag. Han har været i kontakt med en børnehave i nabobyen Hjallerup for at få noget ekstra rengøring og håber, at aftalen snart kommer på plads.
- I Syrien arbejdede jeg 12-14 timer hver dag, så hvorfor ikke? Jeg vil også gerne tjene noget mere, for jeg har lige købt en bil til 200.000 kroner. Det er jo dyrt i Danmark, kommer det fra én, der lyder til at være tunet rimelig godt ind på den lokale folkestemning.
Fællesskabsprisen blev oprettet i 2014 på initiativ af daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), Skanderborg Kommune samt en række fagforeningerne, virksomheder og uddannelser. Se hvilke ved at følge linket nederst.
"Fællesskabsprisen er en hyldest til de mange helt almindelige danskere, der hver dag gennem deres arbejde og frivillige engagement gør en ekstraordinær indsats for fællesskabet og for vores samfund til at glide."
I alt modtager 10 initiativer og projekter Fællesskabsprisen. Avisen.dk bringer de følgende dage interview med nogle af prismodtagerne.
Læs mere om Fællesskabsprisen her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.