Aftenen skal starte en time senere. Ansatte skal arbejde 12 timer i træk. Og en fridag risikerer at blive annulleret med få dages varsel.

Sådan lyder nogle af de nye krav, som kommunerne stiller til deres ansatte, erfarer Avisen.dk.

Mere ens og smidige regler for forskellige faggrupper har hele tiden stået øverst på kommunernes ønskeseddel ved de offentlige overenskomstforhandlinger.

Men bag ønsket gemmer sig en række konkrete krav, som kan resultere i mere nedslidning og gøre det sværere omkring 120.000 offentligt ansatte at få familieliv og arbejde til at harmonere.

Læs også: Jan presset på job: Kommer ikke til at se konen i dagevis

Kommunerne ønsker forsimpling, men kræver forringelser, lyder det fra fagforbundet FOA.

- Der er et element af forsimpling, men vi læser det først og fremmest som et ønske om forringelser, som vil gå ud over helbred og familieliv for mange af vores medlemmer, siger Jakob Sølvhøj, der er formand for den pædagogiske sektor i FOA.

Døgninstitutioner i skudlinjen

De igangværende overenskomstforhandlinger har betydning for over 800.000 danskere, hvoraf over 500.000 arbejder i kommunerne.

Her er det især ansatte på plejehjem, institutioner og bosteder, hvor det er nødvendigt at arbejde aften, nat, weekend og helligdage, som denne gang er i arbejdsgivernes søgelys.

Hvis de kommunale arbejdsgivere får deres vilje, kan ansatte fremover blive kaldt på arbejde med ned til et døgns varsel, uden at det udløser ekstra tillæg. De kan også blive pålagt overarbejde med kort varsel, og vagternes maksimale længde vil stige fra 10 til 12 timer.

Kommunernes Landsforening (KL) afviser dog, at kravene er til ulempe for medarbejderne.

- Det er at male fanden på væggen. Der er jo flere af de krav, vi stiller, som handler om, hvordan man kan gøre tingene smartere - også til fordel for vores medarbejdere, siger Michael Ziegler, der er formand for løn- og personaleudvalget i KL.

Blandt andet vil muligheden for 12-timers vagter betyde, at medarbejdere skal arbejde hver tredje frem for hver anden weekend, understreger kommunernes topforhandler.

- Så det er ikke udtryk for, at vi er ved at pelse medarbejderen for rettigheder, men mere at vi tænker i, hvordan man kan tilrettelægge tingene på en måde, som skaber en god balance mellem arbejde og fritid, siger Michael Ziegler.

Stejler over laveste fællesnævner

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand fra København Universitet bliver det svært for kommunerne at få forhandlet alle deres krav igennem.

- Det kan ikke udelukkes, at nogen af de her forslag er i medarbejdernes interesse, men specielt når vi taler om varslingbestemmelserne, er der ingen tvivl om, at det vil blive oplevet som et pres og en forringelse. Så det bliver nok meget vanskeligt at få gennemført, siger han.

FOA vil gerne medvirke til at gøre arbejdstidsreglerne mere smidige, men ikke ud fra laveste fællesnævner.

- De pakker det ind i alle de her fine ord om mere effektivitet, fleksibilitet og smidighed, som udefra sikkert lyder rigtigt fint og fornuftigt. Men i virkeligheden handler det om, at KL ønsker frihed til at planlægge, nøjagtig som det passer dem med mindst muligt hensyn til medarbejderne og deres familieliv, siger Karen Stæhr, der er formand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Forhandlingerne om nye overenskomster for kommunernes ansatte ventes afsluttet i slutningen af februar.