De kommunale arbejdsgivere ønsker mere smidige regler, men kræver forringelser af arbejdsvilkårene for 120.000 sosu'er, pædagoger og andre ansatte på institutioner med døgnbemanding.

Det mener fagforbundet FOA, som i øjeblikket tager del i forhandlingerne om nye overenskomster for offentligt ansatte.

Læs også: Skrappe krav bekymrer kommunens ansatte: Hvad med familien?

På den anden side af forhandlingsbordet sidder Michael Ziegler (K), som udover at bære borgmesterkæden i Høje Taastrup er formand for løn- og personaleudvalget i Kommunernes Landsforening.

Han afviser dog, at kommunernes krav er til ulempe for medarbejderne.

- Det er at male fanden på væggen. Der er jo flere af de krav, vi stiller, som handler om, hvordan man kan gøre tingene smartere - også til fordel for vores medarbejdere, siger Michael Ziegler.

Forskel på tillæg skaber splid

KL's krav omfatter blandt andet, at tillæg for aftenarbejde først skal falde fra klokken 18, at fridage skal kunne annulleres med ned til et døgns varsel, og at ansatte skal kunne vagtsættes i op til 12 timer ad gangen.

Overordnet ønsker kommunerne at gøre de såkaldte arbejdstidsregler for forskellige faggrupper mere ens. Især på døgnområdet giver de forskellige overenskomster anledning til meget bøvl, understreger Michael Ziegler.

- Det, vi adresserer her, er helt konkrete, konstaterede problemer ud i kommunerne, hvor arbejdstidsregler er forskellige på de samme arbejdspladser. Det giver ikke mening, heller ikke for vores medarbejdere. Mange ude på gulvet kan ikke forstå, hvorfor der skal være forskel på størrelsen af tillæg for medarbejdere på samme arbejdsplads, siger han.

Men hvordan er det en fordel for medarbejderen, som pludselig kan blive kaldt på arbejde med et døgns varsel?

- Isoleret set kan man godt sige, at det ser ud til at være en forringelse. Men det kræver, at man ser et system for sig, hvor den slags bliver brugt på den værst tænkelige måde. Men det er jo ikke det, der er tale om. Fundamentet for det hele er, at vi har gode og ordentlige ledere i vores kommuner, og at sådan noget her naturligvis sker i dialog med vores medarbejdere, siger Michael Ziegler.

12-timers vagter er win-win

For stive varslingeregler betyder, at kommunerne ofte må bruge vikarer i stedet for det personale, som de allerede betaler løn til, uddyber han.

- Jeg ser jo ikke for mig, at man som medarbejder aldrig skal vide, hvornår man skal på arbejde. Det er et spørgsmål om, at helt særlige situationer også skal håndteres.

Læs også: Jan presset på job: Kommer ikke til at se konen i dagevis

Ifølge Michael Ziegler vil muligheden for 12-timers vagter være en win-win, fordi medarbejdere dermed kan nøjes med at arbejde hver tredje weekend i stedet for hver anden.

- Så det er ikke udtryk for, at vi er ved at pelse medarbejderen for rettigheder, men mere at vi tænker i, hvordan man kan tilrettelægge tingene på en måde, som skaber en god balance mellem arbejde og fritid, siger Michael Ziegler.

Men hvorfor skal aftenen pludselig starte klokken 18 i stedet for klokken 17, hvis ikke det bare handler om at spare penge på tillæg?

- Det er sådan noget, der er lidt svært at forklare. Men det giver bare ikke mening, at der er den her forskel på medarbejdere på den samme arbejdsplads. Man kan vel sige, at trenden går i retning af at være en smule senere, end det har været. Så klokken 18 er jo et meget godt tidspunkt, hvor der stadig er mulighed for at komme hjem og spise med familien, siger Michael Ziegler.

Så som medarbejder mener du altså ikke, at de her krav samlet set vil blive oplevet som en forringelse?

- Det er vigtigt at vurdere vores forslag ud fra, at de penge, der eventuelt kan spares i for eksempel færre udbetalte tillæg, er penge, som indgår i overenskomstens økonomi og som kan bruges på noget andet - det andet kunne jo for eksempel være større tillæg til medarbejdere, der arbejder i weekenden eller om aftenen, siger Michael Ziegler.

Vil det sige, at alle penge på den ene eller anden måde går tilbage i medarbejdernes lommer?

- Her er det jo en handel, der indgås. Og i en handel er det altid sådan, at der er to vægtskåle, hvor der skal sådan cirka lige meget i begge. Og det gode ved sådan en handel er, at nogle gange giver to plus to fem, slutter Michael Ziegler.