Jan Filbært frygter, at hans liv kommer til at minde om den gamle sang om, at ”Når far kommer hjem, så er mor lige gået”.

Den 49-årige omsorgsmedhjælper arbejder i et bofælleskab med psykisk og fysisk handicappede og har vagter på alle tidspunkter af døgnet.

Hans kone arbejder fast aftenarbejde, og selv nu er der nogle gange dage, hvor de ikke ser hinanden. Det frygter han bliver meget værre, hvis overenskomstforhandlingerne falder ud som arbejdsgiverne ønsker.

Læs også: Skrappe krav bekymrer kommunens ansatte: Hvad med familien?

Som en del af forhandlingerne om den ny overenskomst for offentligt ansatte, har Kommunernes Landsforening (KL) fremsat krav om, at arbejdsgiverne får flere muligheder for at ændre pålægge overarbejde og ekstra vagter med kort varsel.

- Arbejdsgiveren får meget større indflydelse på vores fritid, hvis deres krav kommer i gennem, siger Jan Filbært.

Jan Filbært er bekymret både for sit eget privatliv, men kan også se, at hans kolleger med mindre børn vil få problemer, hvis de aldrig helt ved, om de faktisk kan komme hjem og følge deres børn til svømning eller hente dem i børnehaven.

Som det er nu skal medarbejderne varsles fire dage i forvejen, hvis de skal tage en ekstra vagt. De fire dage bruger medarbejderne til at finde en god løsning ved enten at få andre til at hjælpe hjemme, eller bytte vagter med kolleger.

- Vi hjælper hinanden meget med at få privatlivet til at gå op. Men KLs krav er, at vi kun skal have et døgns varsel. På den tid kan man jo hverken nå at bytte eller løse problemerne hjemme, siger han.

For træt til at se venner

Jan Filbært er også meget ked af, at KL vil af med reglen, de kalder 37-3. Den går ud på, at hver gang ansatte som Jan Filbært har arbejdet 37 timer i vagter på skæve tidspunkter, så optjener de tre timers afspadsering.

De afspadseringstimer er vigtige for at hvile ud og få privatlivet til at hænge sammen mener han.

- Når man kommer hjem fra en ti timers vagt, hvor man har været 100 procent opmærksom, så kan man ikke lige tage børnene med i svømmehallen eller tage ud og besøge familiens venner. Så er man simpelthen meget, meget træt,” siger han.

Jan Filbært mener, man skal kende de borgere, som medarbejderne på specialområdet arbejder med for at forstå, hvorfor kravene er så stort et problem.

Han arbejder med psykisk handicappede, der er fra 18 år og op i 60’erne. Men opfatter tingnene og reagerer som om de er mellem halvandet og seks år. Oveni har en del af dem svære fysiske handicap.

En del af dem skifter psykisk fra øjeblik til øjeblik og kan være udadreagerende.

”De er mennesker med psykiske og fysiske komplekse problemer, der kræver støtte hele tiden, og det kræver at man er 100 procent opmærksom hele tiden. Det er ikke for at forklejne dagplejerne eller ældreplejen, men de her borgere er så komplekse, og derfor kan vi ikke have så lange vagter, siger han.

Jan Filbært mener, det kan blive direkte farligt for ham og hans kolleger, hvis de både bliver mere trætte i de lange vagter og kan blive indkaldt med kort varsel på deres fridage. Derfor afviser han også KL krav om at udvide vagterne fra ti til 12 timer.

- Når man er meget træt, mister man opmærksomheden og vi vil komme til at lave fejl, og jeg er sikker på, det vil give mere sygefravær, siger han.