Mindst 19.500 kroner om måneden. Det skal alle ansatte på fuldtid kunne regne med, hvis de arbejder i politiet, forsvaret, ministerierne eller på anden måde i statens tjeneste.

Det krav kæmper fagforbund for nu, hvor de forhandler nye overenskomster for ansatte i staten. Hvis der kommer en mindsteløn på 19.500 kroner, vil det give et pænt lønløft til en hel del skovarbejdere, køkkenmedhjælpere, HK'ere (kontorfunktionærer) og rengøringsassistenter.

LÆS OGSÅ: Fagbosser til medlemmer: Forvent højere lønstigninger

Blandt de lavest lønnede i staten er nogle HK'ere, der nu får 18.700 kroner i grundløn om måneden. Det er nogenlunde det samme som mindstelønnen for en faglært butiksassistent.

- Det er uanstændigt, at nogle får så lav en løn her i 2015. Det skal vi have gjort noget ved, siger Flemming Vinther til Avisen.dk.

LÆS OGSÅ: Chokeret Dennis K: ”Føj for pokker, akademikere”

Han er formand for det fælles udvalg af fagforbund, som lige nu forhandler nye overenskomster for 124.000 ansatte i staten.

Glæde over sammenhold

Det er ifølge forsker i arbejdsmarkedet og lektor ved Københavns Universitet Mikkel Mailand usædvanligt, at fagforbund lige fra 3F og HK Stat til Politiforbundet og DJØF kan blive enige om at give de lavest lønnede et ekstra løft.

- Det her sender et signal om, at man på statens område gerne vil tage de lavest lønnede grupper alvorligt. Normalt har alle de forskellige fagforbund svært ved at blive enige om sådan et krav, siger Mikkel Mailand.

LÆS OGSÅ: Bondo: Tror vi lykkes med overenskomst

Ledende forhandler Flemming Vinther påskønner, at der bliver udvist solidaritet med lavtlønnede.

- Jeg vil gerne kvittere for, at man blandt forbundene er nået til enighed om det her løft. Man skal huske, at nogle grupper kan få en lidt mindre lønstigning på grund af det her, siger Flemming Vinther.

Blandt dem, der er med til at betale lidt for at løfte de lavest lønnede, er blandt andre politimænd, officerer og andre mellem- og højtlønnede i staten.

Bekymret Corydon

Kravet om en mindsteløn på 19.500 kroner i staten bliver ikke modtaget med kyshånd af finansminister Bjarne Corydon (S).

Da forhandlingerne om nye overenskomster blev skudt i gang, udtrykte Bjarne Corydon bekymring for, hvordan en mindsteløn kan 'påvirke lønstrukturen på det private arbejdsmarked'. Ministerens frygt er, at de 19.500 kroner i mindsteløn kan få lønmodtagere i private virksomheder til at kræve det samme.

Forsker Mikkel Mailand vurderer, at Corydon ikke behøver bekymre sig for virkningen af en mindsteløn på statens område.

- Det vil ikke påvirke lønningerne synderligt i det private erhvervsliv, hvis man når til enighed om at løfte de lavtlønnede. Der er andre ting, som for eksempel den internationale konkurrence, der har langt større betydning for lønningerne i det private, siger Mikkel Mailand.

Flemming Vinther tror på, at mindstelønnen bliver til noget.

- Det er så indlysende rigtigt at gøre det her, så der bør være vilje til det. Og hvor der er vilje, er der jo som bekendt også en vej, siger Flemming Vinther.