Venstre vil flytte de kommunale 10. klasser til erhvervsskolerne for at få flere unge til at søge ind på en erhvervsuddannelse.
Men både elevforeningen Danske Skoleelever og Skolelederforeningen mener, at det kan begrænse elevernes valgmuligheder.
- Vi er nervøse for, at man begynder at skubbe elever til at vælge en specifik ungdomsuddannelse frem for at bruge året på at finde ud af, hvad de vil, siger Jakob Bonde Nielsen, formand i Danske Skoleelever.
I stedet mener han, at 10. klasserne skal ligge i forbindelse med både de gymnasiale ungdomsuddannelser og på erhvervsuddannelserne.
Det er Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, enig i.
- Grundlæggende vil vi gerne være med til at trække flere unge mod erhvervsuddannelserne. Men vi er modstandere af, at flytte alle 10. klasser til erhvervsskolerne, siger han.
Der findes allerede eksempler på, at kommunale 10. klasser er flyttet ud i nærheden af gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det, ser Claus Hjortdal gerne, bliver udbredt.
- Vi vil arbejde for, at man laver et campusmiljø, hvor 10. klasserne kobles med flere ungdomsuddannelser. På den måde kan man lave brobygning til alle uddannelserne og gøre de unge uddannelsesparate til netop den uddannelse, de ønsker, siger han.
- Det må ikke blive sådan, at unge i kommunale 10. klasser skal tage en erhvervsuddannelse. De skal stadig have lige så gode forudsætninger og lige så stor ret til et frit valg som alle andre, siger han.
Ifølge Venstres skoleordfører, Anni Matthiesen, kan de kommunale 10. klasser blive et spildår, der ikke løfter kvaliteten, som efterskolerne gør. Det billede genkender Claus Hjortdal ikke.
- Det er i højere grad de elever, der i forvejen er uddannelsesparate, der vælger efterskolerne. Og de kommunale 10. klasser formår at løfte deres elevers karakterniveau fornuftigt.
Han mener derfor, at der er potentiale i, at flere efterskoleelever får øjnene op for erhvervsuddannelser, som der i dag er meget få efterskoleelever, der søger.
/ritzau/