Pham Thanh Cong husker ikke så meget om den dag, hans familie blev dræbt. Det skete 16. marts 1968 og blev kendt som massakren i My Lai.
Han var kun 11 år, og han mistede bevidstheden, da en granat ramte den bunker, hvor hele familien havde søgt tilflugt.
Amerikanske styrker angreb fra tidligt morgen landsbyen My Lai for 50 år siden. Hvad der skete den dag i Vietnam, står stadig som en skændsel for den amerikanske hær.
I alt 504 beboere i landsbyen blev myrdet med koldt blod af de amerikanske soldater. De fleste ofre var kvinder, børn og gamle mennesker.
Cong har viet sit liv til minde om My Lai og har - indtil han blev pensioneret sidste år - vogtet over et krigsmindesmærke. Han har ønsket, at folk skal huske den amerikanske hærs brutalitet, fortæller han AFP.
- Når jeg husker tilbage, så sov jeg ikke godt den nat. Og jeg erindrer smerten, tabet af mig selv og min familie. Det gør mig meget ked af det, siger han udtryksløst.
Han, søsteren, broren og moren havde trykket sig ind til hinanden i beskyttelsesrummet i familiens hus, da den amerikanske helikopter landede på en rismark i nærheden. Amerikanske soldater strømmede ud på jagt efter oprørerne fra Vietcong.
Soldater kastede håndgranater mod familiens hus og skød med deres M-16-rifler.
Cong lå i huset i otte timer, inden hans far dukkede op og fandt ham i live.
Den amerikanske hær indrømmede ikke selv massakren. Der gik over et år, før en ung og energisk journalist, Seymour Hersh, fandt ud af, hvad der var sket.
My Lai var en begivenhed, som kom til at splitte det amerikanske samfund. Krigsmodstanden hos dele af amerikanerne, særligt blandt de unge, voksede til hidtil usete højder. Mens andre krævede en endnu hårdere indsats for at knække Vietcong.
Men detaljerne var hårrejsende.
Amerikanske soldater havde i et tilfælde beordret mange beboere, mange af dem børn og spædbørn, til at lægge sig i en grøft. Her blev de alle skudt.
Som AP skriver, var det uden al tvivl en alvorlig krigsforbrydelse. Men som nyhedsbureauet konstaterer, så var der op mod 300 andre tilfælde i Vietnam, der kunne ligne det, som skete i My Lai.
Krigen i Vietnam fra 1962 til 1975 kostede mellem en og to millioner civile livet.
Et navn kom for alvor til at stå tilbage: Løjtnant Wiliam Calley.
Det var Calley, som den morgen ledte det kompagni, der angreb My Lai. Den første, de mødte, var en ældre mand, der blev dræbt med et stik fra en bajonet. En anden mand blev kastet levende i en brønd, og der blev kastet en håndgranat ned.
Calley blev i 1971 idømt fængsel på livstid for drab på 22 mennesker i My Lai. Men han nåede kun at side indespærret i tre dage, efter at præsident Richard Nixon havde krævet hans straf nedsat.
Seymour Hersh fortæller, at han under optrevlingen af, hvad der var sket, besøgte en fattig kyllingefarm i staten Illinois, hvor en af de menige My Lai-soldater kom fra. Morens opfattelse af den amerikanske hær var ikke til at misforstå:
- Jeg sendte dem en god dreng, han kom tilbage som en morder.
/ritzau/