Det er ikke ualmindeligt at være bekymret, bange for noget eller svede lidt ekstra ved tanken om noget ubehageligt.
Men hvis symptomerne opstår uden forklaring, og de hæmmer ens adfærd, så kan der være tale om diagnosen angst.
Hvis du oplever symptomerne hos dit barn, kan det være frustrerende og svært at vide, hvordan man håndterer det.
Generelt er det gode råd at tage en snak med barnet, siger Michael Danielsen, chefpsykolog hos Psykiatrifonden.
Spørg for eksempel: Hvad har ændret sig? Kan du ikke lide at gå til fodbold mere? Er der nogen, der driller dig?
Men vær forberedt på, at barnet ikke nødvendigvis vil tale om det.
- Afhængigt af hvor stort barnet er, og hvor utrygt barnet føler sig, kan man opleve, at barnet ikke rigtig vil snakke, fordi de er klar over, at det er dem, der har ændret sig, eller fordi der er noget, de er bange for, siger Michael Danielsen fra Psykiatrifonden.
Hvis barnet undviger snakken, er det vigtigt at vise, at man er på barnets side. Michael Danielsen foreslår, at man siger:
- Jeg kan se, at der foregår noget, og jeg har brug for at vide, hvad det er. Jeg kan forestille mig, at du er bange for, at nogen skal synes, du er forkert eller mærkelig, men det ved jeg, at du ikke er. Jeg vil gerne hjælpe dig, og det kan jeg bedst, hvis du fortæller mig, hvad der foregår, siger han.
Han forklarer, at med børn skal man især være opmærksom på deres adfærd og handlinger i forbindelse med angst.
Der vil ofte være noget, de gør mere, og noget de undgår. Det kaldes sikkerheds- og undgåelsesadfærd.
Hvis du har en mistanke om, at dit barn lider af angst, anbefaler Michael Danielsen, at du som forælder søger professionel sparring hos en rådgiver eller en psykolog.
- Så kan man siden vurdere, om barnet skal med, siger han.
Hvis der ikke er mulighed for at tage en snak med barnet, så kan du arbejde med nogle fysiske rammer, der får barnet til at udfordre sig selv, foreslår psykolog Eivind Johansen fra Psykologerne Johansen & Kristoffersen.
- Som forælder skal man gradvist opfordre til at gå imod angsten. Find situationer, hvor barnet bliver lidt nervøs, men hvor man er sikker på, at barnet har færdighederne til at løse det, siger han.
Når barnet klarer situationen, er det vigtigt at anerkende barnet og tale om, hvad han eller hun lærte af det.
Derefter kan man gradvist finde sværere situationer. Det vigtigste er, at barnet kan håndtere situationen, så man ikke giver barnet en dårlig oplevelse, der kan gøre angsten værre, siger Eivind Johansen.
Fakta: Hjælp barnet på vej
- Hvis barnet sidder ved en voksen hele tiden, eksempelvis under en skovtur, så skal du ikke sige: "Gå over og leg med de andre".
- Sig i stedet: "Du skal da ikke sidde her, når alle de andre spiller rundbold, jeg går lige med dig".
- Når barnet føler sig fulgt, tryg og rolig, kan det være det, der gør forskellen.
- Det er vigtigt ikke at presse for meget på. Det kan gøre angsten værre. Hvis du presser på, og det bliver en dårlig oplevelse, vil det være det, barnet forbinder med det.
Kilde: Michael Danielsen.
/ritzau/FOKUS