1. Det er vigtigt at skrive en god ansøgning. Husk at det ikke kun er smilet, der er afgørende. Du skal fokusere mere på, hvad dine evner indenfor jobbets område er, så arbejdspladsen kan se, at du er kvalificeret.
2. Vælg et job, du ved, at du er i stand til at få. Det nytter ikke noget at stræbe efter de populære jobs og være kræsen. Du skal være åben overfor de muligheder, du bliver tilbudt.
3. Når du skal til jobsamtale, må du gerne forsøge at gøre et godt indtryk. Drop derfor piercinger i ansigtet og kasketten. ”Det er et fucking no-go.”
4. De små detaljer er vigtige! Du skal så vidt muligt forsøge at sætte dig ind i arbejdspladsen, så du i hvert fald er i stand til at udtale deres navn korrekt og du ved hvad arbejdspladsen laver.
5. Du skal ikke give op! ”Det er ikke unormalt at skrive 50 ansøgninger og få afslag.” Hav tålmodighed og bliv ved med at søg.
Kilde: Andreas Fabricius, indehaver af ungarbejde.dk
Af Jasmin Bahar Mian
Jasmin Bahar Mian går i 3.g på Ørestads Gymnasium og er i praktik på Avisen.dk