Piger, som ikke vil spise for meget fedt og drenge, som træner seks gange om ugen. Det er ikke ukendte fænomener i de danske skoler.
Zoomer man ind på en almindelig dansk 9. klasse, har 23 procent af pigerne et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse. Det viser en ny undersøgelse fra Børnerådet.
Ifølge formand for Børnerådet, Per Larsen, ligger en del af ansvaret for de unges forhold til mad hos forældrene. Og han opfordrer derfor forældrene til handling.
- Forældre er rollemodeller for deres børn, så de skal tænke over deres adfærd derhjemme. Det nytter ikke noget, at forældrene dyrker de samme idealer, som er med til at drive deres børn ud over kanten, siger Per Larsen.
Men hvordan hjælper man sit barn til at få et sundt forhold til mad? Ifølge Per Larsen er kommunikation og dialog første skridt.
- Forældrene skal tænke over, hvilken dagsorden de sætter. Og så skal de kommunikere meget mere med deres børn, end de ofte har for vane. Hvordan skal man se ud for, at det er sundt? Hvad er hensigtsmæssige kostvaner?, siger han.
Formanden for Børnerådet mener også, at det er forældrenes opgave at forholde sig til den udvikling, der sker på de sociale medier.
- De unge bliver påvirket ekstremt meget af de sociale medier, og det skal forældrene tage hånd om, så vi får udviklet den digitale dannelse, mener Per Larsen og uddyber:
- Børn begynder allerede at interessere sig for sociale medier i 2. - 3.-klasse, så man skal være opmærksom på det allerede fra skolestart. Hvis de bliver udstyret med telefon og iPad, skal man tale om, hvad de kan bruges til, siger han.
Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal forsøge at kontrollere sine børn på de sociale medier. Og forældre skal slet ikke udøve skjult kontrol, præciserer Per Larsen og tilføjer, at det er vigtigt at vise sine børn tillid.
Steen Andersen er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, og han tilslutter sig, at forældrene skal påtage sig et ansvar for, at børnene ikke tillægger sig usunde madvaner, som i nogle tilfælde stammer hjemmefra.
- Vi oplever børn helt ned i børnehavealderen, som ikke vil spise leverpostej, fordi der er fedt i. Og det hænger sammen med, at de har fået at vide derhjemme, at man skal spise mindre fedt. Det kan jo være fornuftigt nok, men børnene kan ikke forstå perspektiverne i det, fortæller generalsekretær Steen Andersen.
Han mener, at kure som eksempelvis palæodiæten er med til at sætte fokus på mad som noget, man ikke bare spiser. Og det er for stort et ansvar for børnene, mener Steen Andersen:
- Børn skal ikke forholde sig til, om mad er skruet rigtigt sammen. Det er de voksnes opgave. Når mad eller en kur er så restriktivt, kan det ikke undgå at smitte af på børnene, siger han.
Fakta: Råd til at tale om sundhed
- Fra 3-4 års-alderen er børn opmærksomme på, hvad forældrene siger er sundt og ikke er sundt. Det kan give et restriktivt forhold til mad, hvis man har alt for meget fokus på sundhed.
- Så snart børnene viser tegn på, at de måske er fanget i en ond cirkel, skal man begynde at reagere. Italesæt problemstillingen, inden den bliver for voldsom.
- Overvej, hvordan du formidler dit forhold til motion til dit barn. Man behøver ikke være verdensmester i alt, hvad man gør.
Kilder: Per Larsen, formand for Børnerådet og Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade
/ritzau/FOKUS