Prins Alexander Erik Hubertus.
Sådan lyder navnet på Sveriges nye prins, som er søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia, når han bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn fredag formiddag ved Drottningholms slotskirke i Sveriges hovedstad, Stockholm.
Efter dåben vil lilleprinsens farfar og farmor, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, afholde en reception for de indbudte gæster efterfulgt af en frokost i de nærliggende gemakker.
Og som traditionen foreskriver, vil prinsen også komme til at ligge i Karl XV's gyldne vugge, oplyser det svenske kongehus på sin officielle hjemmeside.
Blandt fadderne til prins Alexander er prins Carl Philips storesøster, prinsesse Victoria, deres fætter Victor Magnuson, prins Carl Philips nære ven Jan-Åke Hansson og prinsesse Sofias ældste søster, Lina Frejd, og prinsessens barndomsveninde Cajsa Larsson.
Den lille prins kom til verden 19. april og er nummer fem i arvefølgen til den svenske trone efter sin moster, kronprinsesse Victoria, sin kusine prinsesse Estelle, sin fætter prins Oscar og sin egen far, prins Carl Philip.
Foruden titlen som prins af Sverige er prins Alexander også hertug af Södermanland.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.