Fremover skal pendlere og søndagsbilister vogte sig for hele 100 fotovogne. Politiet får nemlig 75 nye fotovogne oven i de 25, der i forvejen lurer på fartsyndere landet over. Det skriver tv2.dk.
Men hvordan bliver de 100 fotobiler så fordelt?
Ifølge tv2.dk får de fleste politikredse mellem 6 og 10 fotovogne hver. Københavns Polikreds får for eksempel 9, og Københavns Vestegns Politikreds 6 fotovogne. Nordjylland sætter sig på 10 af de 100 fotovogne, mens Midt- og Vestjyderne får selskab af hele 13 fotovogne.
Se resultater for flere landsdele på tv2.dk.
Vognene er fordelt efter, hvor i landet der sker flest færdselsuheld.