Det er tre en halv måned siden den danske angriber sidst har været i kamp, og det var i hans deltagelse i det danske VM-exit mod Japan.
En lyskenskade har drillet Bendtner efter et færdselsuheld for et år siden, men nu melder han sig klar til kamp.
"Det er helt fantastisk. Jeg regner ret sikkert med at være involveret i kampen på lørdag for Arsenal - og jeg glæder mig helt vildt. Jeg troede egentlig, at jeg skulle spille en eller to reserveholdskampe først, men jeg er i så god form, at det ikke behøves. Nu er jeg fysisk set klar, og når jeg melder mig parat til min manager Arsène Wenger, så er jeg da helt sikker på, at jeg også er med i truppen," siger Nicklas Bendtner til sporten.dk.
Genoptræningen er gået så godt, at Bendtner på et tidspunkt troede på, at han blev klar til Danmarks to EM-kampe mod Portugal og Cypern. Han blev dog enig med sig selv om, at han ikke kunne forsvare at spille for Landsholdet, før han havde været i aktion for sit klubhold.