Det kan ikke være helt galt, når han fodrer hende med is i al offentlighed.
Der er tilsyneladende tøvejr i luften mellem Nicklas Bendtner og Caroline Fleming, eller måske har der slet ikke være kold luft.
Ifølge Ekstra Bladet blev de to set, da de slentrede gennem Londons gader på en måde, så enhver kunne forledes til at tro, at de stadig var sammen.
Med Carolines syvårige datter Josephine og deres fælles søn på syv måneder, gik turen blandt andet til en isbar, hvor Nicklas Bendtner madede sin søns moder med is, som var det en scene i en 90'er-film med Tom Hanks og Meg Ryan.
Der var dog ingen kommentarer, da Ekstra Bladet henvendte sig.
"Det er kompliceret," var alt hvad Nicklas ville ud med.
Udover ismadning blev der også krammet grundigt og betragtet børn med hengivne smil på læben i den engelske hovedstad.
Kilde: Ekstra Bladet