Vi har hørt skrækhistorier om, hvad rygning gør ved kroppen og lungerne, og her er endnu en advarsel til smøgglade personer:
Nu viser det sig, at rygning også påvirker hjernen - særligt den del, der har med viden og erkendelse at gøre. Det viser nyt studie fra King's College i London ifølge netsiden Videnskab.dk.
Studiet viser, at rygere var dårligere til at indlære nye ord end ikke-rygere - og derfor var både hukommelse, indlæring og fornuft forringet hos forsøgspersonerne.
I alt er 8.800 personer over 50 år blevet undersøgt over en periode på otte år. Undersøgelsen konkluderer også, at overvægt og forhøjet blodtryk påvirker hjernen i negativ retning, men ikke i lige så høj grad som rygning.
Kilde: Videnskab.dk