Betal selv for din rygepause på jobbet!
Sådan lyder budskabet fra knap halvdelen af danskerne i en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
1.020 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen.
44 procent af danskerne svarer, at ansatte, der ryger i arbejdstiden uden for de faste pauser, skal trækkes i løn for den tid, de bruger på deres last. En tilsvarende andel på 43 procent mener ifølge undersøgelsen ikke, at det kan komme på tale at trække rygerne i løn, selv om de tager en ekstra pause.
Når 44 procent af danskerne går ind for at lade smøg-pauserne koste, er det et udtryk for, at man ønsker at tryne rygerne, mener lektor i filosofi ved Københavns Universitet, Søren Gosvig Olesen.
- I sandhedens navn ønsker man at have en syndebuk. Så kan man selv føle sig god, siger Søren Gosvig Olesen.
Rygere splitter befolkningen
Han taler om en udvikling, hvor oplysningskampagner er blevet afløst af så mange regler og forbud, at rygerne i bogstaveligste forstand er sat uden for døren.
- Før kunne de ryge på deres eget kontor, så skulle de gå ind i særlige rygelokaler, og nu er der ikke andre muligheder end at gå udenfor. Samtidig er advarslerne på cigaretpakkerne blevet endnu mere blodige. Der er kort sagt et stærkt menneskeligt behov for at have en gruppe, som det skal gå ud over. Og nu ønsker man altså, at rygere skal gå ned i løn, siger Søren Gosvig Olsen.
I fagforbundet FOA oplever sektorformand Karen Stæhr, at rygernes pauser giver nogle 'rigtig dumme diskussioner' med mange følelser i spil. Den nye Wilke-undersøgelse er for hende en illustration af, at befolkningen er delt, når det gælder rygernes position.
- Jeg mener ikke, at man skal trække folk i løn. Det er en ledelsesopgave at sikre, at man ikke står nede i gården i otte timer og ryger, siger Karen Stæhr.
Hun har hørt om arbejdspladser, hvor rygere skal stemple ud, når de vil holde rygepause, og om hospitaler, hvor medarbejdere skal skifte tøj, så de ikke lugter af røg. Både kommuner og regioner, hvor mange FOA-medlemmer arbejder, har et stærkt fokus på rygepolitik, oplever sektorformanden.
Det afgørende er klare retningslinjer, så medarbejderne ved, hvad de må, og hvad de ikke må, siger Karen Stæhr.
- Det skal afklares i samtalen mellem medarbejdere og ledelse, understreger Karen Stæhr, der lægger vægt på, at medarbejderne ikke går rundt og 'stikker' de rygende kolleger til ledelsen.
Behov for klar politik
At der kan opstå konflikter på arbejdspladsen, har en undersøgelse fra Dansk Erhverv tidligere vist. På hver tredje arbejdsplads oplevede man, at rygerne holdt længere pauser end ikke-rygere. Og knap hver fjerde deltager i undersøgelsen svarende til 24 procent tilkendegav, at de havde oplevet konflikter mellem rygere og ikke-rygere. At stridighederne udvikler sig til deciderede sager hører dog til de absolutte sjældenheder.
Ifølge rygeloven skal alle arbejdspladser have en skriftlig rygepolitik, der er tilgængelig for medarbejderne. Nøglen til at undgå sager er en klar rygepolitik, mener arbejdsmiljøchef i Dansk Erhverv Anne-Marie Røge Krag.
Rygepolitikken skal oplyse, om der må ryges og i bekræftende fald hvor. Det er op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvad rygepolitikken i øvrigt skal indeholde, og om rygere eventuelt skal stemple ud for at ryge, understreger hun.
- Man skal som minimum anvise, om der må ryges, og hvor der må ryges. Man skal også forholde sig til, hvad der sker, hvis man ikke følger retningslinjerne, så konsekvenserne ikke kommer bag på nogen, siger Anne-Marie Røge Krag og uddyber:
- Hvis man nu har skrevet om et sted, hvor man ikke må ryge, og en medarbejder alligevel bliver ved med at ryge netop der, kan man naturligvis give en advarsel.
Festrygeren Søren Gosvig Olesen mener, at det er helt forkert at satse på forbud, uanset lægers formaninger og statistikker om sygdomme og dødsfald forårsaget af rygning. Det er ikke sundt at ryge, men det bør være op til rygerne selv at træffe beslutningen om at lade være, mener han.
- Folk skal selv finde ud af, hvad de vil. Ligesom det er deres egen afgørelse, hvad de vil indtage af alkohol og fedt. Det er sund fornuft at træffe afgørelsen selv, understreger Søren Gosvig Olesen.
Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Wilke for Avisen.dk i perioden 29. maj til 6. juni 2017.
Undersøgelsen er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført 1.020 interviews.