Det er anden gang, at den populære rocksangerinde Sanne Salomonsen må sætte prisen ned på sin luksusvilla i Charlottenlund nord for København.
Da hun satte huset til salg i februar sidste år, lå prisen på 12,9 millioner kroner. Nu kan huset købes for knap ni millioner kroner, fremgår det på Boliga.dk. Det betyder, at rockmama'en i alt er gået omkring 3,9 millioner kroner ned i pris.
Den 228 kvadratmeter store villa har blandt andet et gæsteværelse, en opholdsstue med pejs og en gårdhave og ligger ifølge ejendomsmæglerkæden Jan Fog i et 'særdeles eftertragtet kvarter' på en 'stille og børnevenlig villavej'.
Sanne Salomonsen købte luksusvillaen tilbage i 2004 for 5,9 millioner kroner, skriver Boliga Kendte.
Se den store luksusvilla her.