Regeringen har ikke mange penge at gøre godt med til at gennemføre nye tiltag på klimaområdet.
Det erkender klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).
Han præsenterer onsdag regeringens klimaplan, der skal sikre 2020-målet om at nedbringe Danmarks CO2-udslip med 40 procent i forhold til udslippet i 1990.
- Vi fremlægger en klimaplan på et tidspunkt, hvor vi ikke har mange offentlige midler at rutte med.
- Først lægger vi virkemidlerne frem, og så går vi i gang med at finde finansieringen, og der vil vi være så åbne, som vi overhovedet kan være, siger ministeren til Berlingske.
En stor del af målsætningen for 2020 er allerede sikret. Med den brede energiaftale fra marts 2012 og andre vedtagne tiltag nås omkring 34 af de krævede 40 procent.
Resten skal sikres med den ny plan. Og Martin Lidegaard lover, planen ikke vil medføre tab af arbejdspladser eller en svækket konkurrenceevne.
- Vi lægger ikke nye afgifter på erhvervslivet, og vi laver ikke noget, der koster arbejdspladser i Danmark, siger han til Politiken.
Til gengæld må skatteyderne berede sig på at skulle betale for, at 2020-forpligtelsen bliver opfyldt.
Regeringen hælder blandt andet til at øge det skatteyderbetalte tilskud til at omlægge dyrkede marker til græsmarker. Eller betale landbruget for at holde op med at dræne og opdyrke dårlig lavtliggende jord i ådale, skriver Politiken.
Onsdagens præsentation af regeringens grønne visioner ledsages af et katalog med 78 idéer til klimaforbedringer.
Flere af idéerne er dog på forhånd dødfødte. Det fastslår Pernille Rosenkrantz-Theil, klima- og energiordfører for Socialdemokraterne.
Hun valgte tirsdag at reagere på, at flere medier fremlagde forslag fra kataloget, som var det regeringens officielle klimapolitik.
- Det har aldrig nogensinde været intentionen, at bare halvdelen af de 78 ting, der er blevet regnet på, skulle gennemføres, siger hun til Ritzau.
Regeringen offentliggør sin klimaplan klokken 9.30.
/ritzau/