Mange af de overlevende efter den norske massemorder Ander Behring Breiviks angreb på Utøya i 2011 har ikke fået den hjælp, de behøvede.
Det er konklusionen i en ny rapport, skriver NRK.
Flere af de unge oplevede, at behandlingstilbuddene forsvandt, og at støtten ikke var opsøgende nok i tiden efter angrebet, der fandt sted for snart seks år siden og kostede 69 personer livet.
- Nogen havde ikke brug for så meget hjælp, før der var gået et år eller to. Men der endte de i den almindelige kø til sundhedsvæsnet.
- At skulle vente i kø blev oplevet som meget vanskeligt, siger Grete Dyb fra Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Grete Dyb, der er psykiater og traumeforsker, har stået spidsen for NKVTS forskningsprojektet.
Hun mener, at kontaktpersoner, som man får tilbud om i kommunen, bør være tilgængelig i mindst tre år efter en traumatisk hændelse.
- Det er tydeligt for os, at vi har et psykisk sundhedsvæsen, der mest er for folk med en etableret lidelse.
- Det, som vi taler om her, er posttraumatiske reaktioner oven på en hændelse, som kan videreudvikle sig og blive til en psykisk lidelse. Men det kan forebygges. Det er der, vi må sætte støtten ind, siger hun til NRK.
I alt blev 77 personer ofre for Anders Behring Breiviks angreb 22. juli 2011.
I Oslo blev otte mennesker dræbt og omkring 30 såret og lemlæstet af en 950 kilo stor bilbombe, der ødelagde seks ministerier samt statsministerens kontor.
På Utøya, hvor omkring 500 unge befandt sig, omkom 69, mens andre 69 blev såret.
Breivik blev i 2012 idømt en forvaringsdom på 21 års fængsel med mulighed for forlængelse.
/ritzau/NTB