Den is, der har været mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, lader til at være tøet med den nye erhvervsskolereform.
Parterne gik i juni hver til sit, da enighed om reformen viste sig at være uopnåelig. Den gang ville regeringen ikke være med til et krav om adgangskrav til uddannelserne.
Siden har den skiftet mening, og det har afgørende betydning både nu og fremover, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen.
- Regeringen har fundet ud af, at de kan ikke gennemføre en så stor reform uden om parterne. Får de dem som modstandere, så vil alt sande til i implementering. Derfor er der gjort store anstrengelser for, at alle aktører nu kunne finde hinanden, siger han.
Netop selve implementeringen af reformen kræver nemlig medspillere lokalt, forklarer Henning Jørgensen.
- En reform er kun et stykke papir på Christiansborg. Det er først, når den er implementeret, at den er reel politik. Og parterne har en helt afgørende rolle, hvis det her skal komme til at virke, siger han.
At parterne nu har nærmet sig hinanden, puster desuden nyt liv i fremtidige forhandlinger, vurderer Henning Jørgensen.
- Det åbner et vindue for, at parterne kan få et politisk comeback. Det kan man kun håbe, for der er brug for dem også i arbejdsmarkedspolitiken og erhvervspolitiken. Simpelthen fordi de er så stærke aktører, der har vetomagtspositioner rundt omkring lokalt. Derfor skal man have dem med, for det er dem, der skal hjælpe reformer igennem, siger han.
Regeringens kalder udspillet til erhvervsskolereformen 'Faglært til fremtiden - bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser på vej'. Udspillet rummer udspillet rummer initiativer for mere end 2,8 milliarder kroner og har som mål, at mindst 30 procent af alle unge fremover vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Desuden bliver der nu indført adgangskrav til uddannelserne.