Næstformanden i Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), har udtalt til Berlingske, at lærerne sandsynligvis vil komme krybende på deres knæ, når deres strejkekasse er tømt, ligesom sygeplejerskerne og pædagogerne gjorde det i 2008.
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet vurderer imidlertid, at der er tale om to vidt forskellige konflikter. Han forklarer her hvorfor:
Hvordan adskiller lærer-konflikten sig fra konflikten med sygeplejerskerne og pædagogerne i 2008?
- For det første var det dengang lønmodtagerne, der kæmpede for ligeløn. Her er det omvendt arbejdsgiverne, der kæmper for at få noget fra den danske aftalemodel over i en ledelsesmodel.
- Derudover var man i 2008 på højdepunktet af en højkonjunktur. Nu er vi i en nedgangskonjunktur med høj arbejdsløshed og krise i samfundet. Og det giver nogle helt andre problemstillinger.
I 2008 vendte parterne tilbage til forhandlingsbordet, fordi sygeplejerskerne og pædagogerne løb tør for strejkepenge. Kan det også ske for lærerne?
- Dengang var det en udmattelseskrig om, hvem der havde penge til at køre konflikten.
- I stedet for at lave et regeringsindgreb, slog (daværende statsminister, red.) Anders Fogh Rasmussen om til, at så måtte de hellere tømme strejkekasserne. Og efter otte uger måtte de rigtigt nok komme til arbejdsgiveren og lave forlig.
- Her er det en anden situation. Lærerne har ved at give lån kunnet strække den tid, de kan køre konflikten. Så de kommer ikke kravlende de første mange uger.
Så tager udmattelseskrigen bare længere tid for lærerne end for sygeplejerskerne og pædagogerne?
- Jeg tror, at der kommer et regeringsindgreb, inden vi kommer så langt. For jeg tror, at der vil komme så store omkostninger ved den her konflikt, som vil blive mere synlige de kommende uger.
- For det er også en statslig lockout, der rammer produktionsskoler og AMU-centre, som vil gå nedenom og hjem i løbet af få uger, fordi de er selvstændiggjorte enheder, der skal have bundlinjen til at passe, siger Henning Jørgensen.
/ritzau/