Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan man kan styrke produktiviteten i det private erhvervsliv og i den offentlige sektor. Slutrapporten fra kommissionen skal afleveres inden udgangen af 2013. Men inden da vil kommissionen udgive delrapporter og andre publikationer.
På pressemødet fremlægger kommissionens formand, professor Peter Birch Sørensen, den første publikation Det handler om velstand og velfærd. Den beskriver den situation, Danmark står i lige nu, og giver bud på, i hvilke retninger man skal kigge, for at kunne hæve produktiviteten.
Peter Birch Sørensen siger: 'Nogle vil måske mene, at spørgsmålet om produktivitet er en sag for økonomer, teknikere og andre særligt interesserede. Men det er forkert. Produktivitet er noget, der vedrører os alle. Når dansk produktivitet for eksempel halter bagefter svensk, har det tydelige konsekvenser for alle i Danmark. Det betyder, at vi sakker bagud med hensyn til, hvilken løn vi får for vores arbejde, hvilken offentlig service vi har råd til, og hvilke muligheder vi har for at sælge produkter i udlandet.'
Bredgade 38, 1. sal
1260 København K
Niels C. Beier
Sekretariatschef
Tlf.: 5077 5681
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.