Færre og færre vil være politibetjente.

Sidste år søgte halvt så mange som for blot tre år siden ind på politiskolen, og det kan blive et problem.

»Det betyder, at der bliver længere mellem de kvalificerede ansøgere. Det giver stof til eftertanke, og jeg synes, det er foruroligende,« siger formanden for Politiforbundet, Peter Ibsen. Hans bekymring bliver dog ikke delt af politiets personaleafdeling, der betragter de små årgange som årsagen til faldet.

»Så længe vi får de rigtige ansøgere, er vi tilfredse,« siger vicepolitimester Rikke Ladefoged, der sidder i politiets personaleafdeling.

Udsigt til lav løn

I 2004 fik politiskolen 2.363 ansøgninger. Sidste år dumpede 1.169 ansøgninger ind på skolen.

Peter Ibsen mener, at årsagen til de markant færre ansøgninger blandt andet skal findes i negativ omtale af politiet i forbindelse med kommunalreformen. Udsigten til en lav løn til især de yngste betjente er med til at skræmme folk væk, mener han.

Retsordfører for Socialdemokraterne, Karen Hækkerup, deler politiformandens bekymring.

»Jeg er enig i, at det er foruroligende. Men vi er ikke nået dertil, hvor ansøgerne slet ikke er kvalificerede,« siger hun.

Farlig udvikling

Karen Hækkerup kalder det som en »farlig udvikling«, at der er så få interesserede.

»En reform af uddannelsen kan gøre meget. Lige nu bliver der forhandlet om, at de unge betjente skal have mere i løn, og det følger vi nøje med i. Vi skal have talt politifaget op og ikke ned. Og opbakningen skal komme fra samfundet,« siger hun.

Politiassistent og retsordfører for De Konservative, Tom Behnke, maner til besindighed og påpeger, at der for tiden er meget små årgange.

»Der er ingen grund til at være bekymrede, så længe der er tilstrækkeligt med kvalificerede ansøgere. Jeg synes, at Karen Hækkerup overdramatiserer, som hun altid gør,«