Skrevet af Assia Awad, asaw@avisen.dk

Da fem danske sømænd ombord på skibet Danica White blev taget som gidsler af pirater ud for Somalia kyst 1. juni, begyndte en lang sej kamp for at søfolkene frigivet. Hele 83 dage gik der inden danskerne atter var på fri fod.

Men det var kun fordi, at gidseltagerne truede med at overdrage de danske søfolk til terrornetværket al-Qaeda, at der kom skub i forhandlingerne. Det siger formand for Somalisk Forening i København Abdisame Douale, der flere gange var i kontakt med piraterne i håb om at kunne hjælpe med at få danskerne frigivet.

- Det var først, da de somaliske gidseltagere truede med at sælge skib og fanger til en lokal al Qaeda-celle, at forhandlingerne tog fart, siger Abdisame Douale til Avisen.dk.

Gidseltagerne var fiskere

Han forklarer, at der har været konstant krig i Somalia i adskillige år, og at folk lever fra hånden til munden. De ser derfor ikke en besætning af vestlige søfolk som mennesker, men som en pose penge. For dem var de danske sømænd en vej til at skaffe sig mad, våben og medicin.

- Kaprerne var ikke professionelle soldater, som Udenrigsministeriet hævder. Det var almindelige fiskere, siger Abdisame Douale, og fortsætter:

- Overalt er klanerne i krig med hinanden så det er et land i kaos. Vi kender landet og traditionerne, så vi mente, at vi kunne hjælpe.

Abdisame Douale kontaktede derfor Udenrigsministeriet for at tilbyde sin assistance. Somalisk Forening havde benyttet sine kontakter i det krigshærgede land til at etablere kontakt til piraterne og havde fået at vide, at forhandlingerne mellem rederiet og gidseltagerne var gået i stå, da rederiet ville ikke betale den krævede løsesum på 1,5 millioner kroner, men kun 350.000 kroner.

Ministerium var afvisende 

Abdisame Douale videregav disse oplysninger til chefen for Borgerservice i Udenrigsministeriet, Lars Thuesen, og forklarede, at  han var bange for besætningens ve og vel. Han foreslog Lars Thuesen at kontakte indenrigsministeren i Mogadishu (Somalias hovedstad, red.), der kommer fra en klan i samme område som piraterne.

Ifølge Abdisame Douale var Lars Thuesen meget afvisende og sagde, at regeringen ikke ville forhandle med pirater og terrorister. Udenrigsministeriet anbefalede Abdisame Douane, at holde sig fra yderligere kontakt med gidseltagerne, da medierne ellers udråbe ham til at stå i forbindelse med kaprerne.

- Men det var jeg ligeglad med. Det er jo et job for politiet, så det skal det da være velkommen til at undersøge, siger Abdisame Douale.

Forhandlede med al-Qaeda 

Da han talte med gidseltagerne i slutningen af juli, virkede de desperate og fortalte, at de lå i forhandlinger med en lokal al-Qaeda-celle, der gerne ville købe skib og besætning.

- Der blev vi virkeligt nervøse. Så ville det ikke være penge, der skulle købe danskerne fri, men derimod Danmark ud af Irak eller Afghanistan eller noget andet stort. Vi frygtede også, at de ville begynde at henrette søfolkene én efter én, som man gjorde med de sydkoreanske missionærer, der blev taget som gidsler i Afghanistan, fortæller Abdisame Douale.

Somalisk Forening prøvede derefter adskillige gange at kontakte Lars Thuesen, men blev hver gang mødt af en sekretær, der tog imod hans telefonnummer, uden at chefen for Borgerservice nogen sinde ringede tilbage.

Abdisame Douale tror, at det var fordi al-Qaeda kom på banen, at forhandlingerne mellem rederiet H. Folmer og Co. og gidseltagerne lige pludselig begyndte at tage fart. Men han har ingen idé om, hvor stor den endelige løsesum blev.

Formanden for Somalisk Forening har efter frigivelsen af søfolkene prøvet at få kontakt til gidseltagerne, men uden held. Han er - ligesom Sømændenes Forbund - stærkt skuffet over Udenrigsministeriets indsats.

- Vi er glade for, at sømændene er fri, men vi synes ikke ministeriet har udfyldt sin rolle godt nok. Når danskerne er taget til fange i et krigsområde som Somalia, kan det altså ikke nytte noget, at man trækker sagen i langdrag, som Udenrigsministeriet har gjort, slår Abdisame Douale fast.