Caroline Wozniacki har i øjeblikket stor succes ved grand slam-turneringen US Open, men det kan blive en af de sidste gange, at den dansk-polske tennisspiller er med i en stor turnering.
Muligvis stopper hun allerede efter denne sæson, siger Caroline Wozniackis far, Piotr Wozniacki, til Ekstra Bladet.
- Jeg ved ikke, om Caroline kun spiller resten af sæsonen, eller om hun spiller en til, siger han.
- Det har vi ikke taget nogen endelig beslutning om. Men som jeg forstår hende, så bliver det ikke en lang karriere. Hun vil tage det næste skridt og kigge fremad mod nye ting, siger faderen, der også er hendes træner.
Caroline Wozniacki er kun 26 år, mens veninden og konkurrenten Serena Williams er 34 år og stadigvæk er med i verdenstoppen. Så længe har Wozniacki tidligere udtalt, at hun ikke vil spille.
Selv er hun dog meget hemmelighedsfuld omkring et eventuelt snarligt karrierestop.
- Det ved man aldrig. Nu får vi se, siger hun til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.