Danskerne er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde til de når pensionsalderen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet blandt 1.049 danskere for AK-Samvirke.
Samlet set svarer 63 procent, at de har en bekymring for, om de kan holde til at arbejde så længe, som det for fremtiden bliver krævet. Uroen er størst blandt danskere med en erhvervsuddannelse, hvor 73 procent er bekymret.
Derfor virker det helt afkoblet fra almindelige menneskers forestilling om deres arbejdsliv, når regeringen endnu en gang vil hæve pensionsalderen, hvilket er en del af den 2025-plan, som er lagt frem.
Det mener Verner Sand Kirk, der er direktør for A-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.
- Når det er så massivt, at folk er bekymrede for, om de kan holde til pensionsalderen, så siger det jo også noget om, at det der ligger i 2025-planen om at hæve den yderligere, det er altså ikke noget, der har klangbund i den brede befolkning, siger han.
I den samme undersøgelse bliver danskerne spurgt, hvornår de tror, de kan få folkepension, og her undervurderer rigtig mange hvor høj pensionsalderen faktisk er for dem.
- Hvis de rent faktisk viste, hvornår de kunne gå på pension, ville endnu flere nok være bekymrede, siger Verner Sand Kirk.
Svært at forholde sig til
I Dansk Arbejdsgiverforening ser de ikke undersøgelsen som et udtryk for, om danskerne faktisk kan holde til at arbejde til pensionsalderen.
- Ordet bekymring har en meget diffus karakter, så jeg synes ikke, det siger så meget. Pensionsalderen stiger jo, fordi levealderen stiger, og det forstår jeg godt, det kan være lidt svært at forholde sig til, siger underdirektør Erik Simonsen.
I dag er folkepensionsalderen 65 år, men frem mod 2030 stiger den til 68 år, og herefter skal den følge udviklingen i levetiden, så de, der blev født i 2014, kan gå på pension, når de er 76,5 år.
Det viser prognoser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Se her, hvornår du kan gå på pension.
Men en person, der er 76,5 år i 2090 kan ikke bare sammenlignes med en 76,5-årig i dag, understreger Erik Simonsen.
- Jeg kan heller ikke bare sammenligne mit helbred, når jeg bliver 65 år, med min bedstefars helbred, da han var 65. Det er vidt forskelligt, for dengang blev en mand i Danmark måske i gennemsnit 70 år, og nu taler vi om nogen, der i gennemsnit bliver 85, siger han.
Kortuddannede mest bekymrede
Det er både de unge og de ældre, der er bekymrede for, om de holder til pensionsalderen. Det er til gængæld typen af job, der er afgørende for, hvor bekymrede de er.
Blandt de faglærte som håndværkerne, sosu'erne og frisørerne, er det 73 procent, der er bekymrede, mens det kun er 40 procent af dem, der har en lang videregående uddannelse.
Det hænger meget godt sammen med, at det typisk også er de faglærte, der har de mest fysisk belastende job, mener Erik Simonsen.
- Men mureren skal jo ikke stå på stilladset til han er 70, det kan være, han i højere grad skal udarbejde tilbud til kunderne. Der er mange jobfunktioner, hvor belastningen er mindre, siger han.
I AK-Samvirke ser de forskellen som et udtryk for, at politikerne med lange videregående uddannelser er ude af trit med resten af befolkningen.
- Den eneste gruppe, der ikke er bekymret, det er dem med lange videregående uddannelser. Hvis man skal være lidt spis, så er det dem, der har vedtaget det her. Det er politik, der er udtænkt af folk, der føler, at de sagtens holde til det, siger Verner Sand Kirk.