Fra 2026 træder en række ændringer i det danske skattesystem i kraft.
Ændringerne indebærer lavere skat for visse lønmodtagere samt nye fradragsmuligheder for seniorer, der forbliver på arbejdsmarkedet.
Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos PFA, er over for TV 2 ikke bleg for at kalde det en "gaveregn".
- Langt de fleste danskere har udsigt til at spare rigtig mange penge næste år. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har set noget lignende, siger hun til tv-stationen.
Ifølge beregninger fra et af verdens største konsulent- og revisionsfirmaer PwC (PricewaterhouseCoopers, red.) kan skatteændringerne medføre en årlig skattebesparelse på op til 19.000 kroner for personer med en månedlig indkomst på cirka 70.500 kroner før arbejdsmarkedsbidrag.
En central ændring er indførelsen af en ny mellemskat. Topskatten vil fremover først skulle betales ved indkomster over cirka 70.500 kroner om måneden.
Samtidig indføres en yderligere skat, ofte benævnt top-topskat, for indkomster over 2,8 millioner kroner årligt.
For lønmodtagere med en månedsløn på mellem 58.000 og 70.500 kroner reduceres den samlede marginalskat fra omkring 56 procent til cirka 49 procent.
Der indføres desuden et nyt beskæftigelsesfradrag for seniorer i de to år op til folkepensionsalderen. Fradraget kan udgøre op til 6.100 kroner årligt, hvilket svarer til en skattebesparelse på omkring 1.500 kroner.
Seniorer, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, kan derudover optjene en skattefri seniorpræmie på op til 85.975 kroner over to år, forudsat at de arbejder mindst 30 timer om ugen. Udbetalingen administreres af Udbetaling Danmark.
PwC vurderer, at ændringerne kan få betydning for blandt andet pension, fradrag og offentlige ydelser, og peger på, at individuel rådgivning kan være relevant i forbindelse med økonomisk planlægning.
Sådan gør du
- Undersøg, hvordan de nye skatteregler fra 2026 påvirker din indkomst, herunder eventuelle ændringer i marginalskat og fradrag.
- Tjek, om din løn placerer dig i intervallet for mellemskat eller topskat efter de nye grænser.
- Beregn din forventede skattebesparelse, eventuelt ved hjælp af en skatteberegner eller rådgivning fra revisor eller økonomisk rådgiver.
- Hvis du er senior tæt på folkepensionsalderen, undersøg om du er berettiget til det nye beskæftigelsesfradrag.
- Overvej konsekvenserne for pension, fradrag og offentlige ydelser, før du træffer beslutninger om arbejde eller tilbagetrækning.
- Hvis du arbejder efter folkepensionsalderen, kontroller betingelserne for at optjene seniorpræmien, herunder arbejdstid og periode.
- Hold dig opdateret via Skattestyrelsen eller officielle vejledninger om de endelige regler og satser.
Sådan ser skattesatserne i 2026 ud:
- Bundskat, kommuneskat og sundhedsbidrag - personlig indkomst (cirka): Op til 696.956 kroner - 42 procent
- Mellemskat personlig indkomst: 696.956 – 845.543 kroner - 49 procent
- Topskat - personlig indkomst: 845.543 – 2.818.152 kroner - 56 procent
- Top-topskat - personlig indkomst: Over 2.818 .152 kroner - 60,5 procent
Kilde: PwC
Fakta
Skatteministeriet og Danmarks Statistik offentliggør tal på, hvor mange danskere der betaler forskellige typer skat, men det findes ikke helt præcist i den offentlige statistik endnu for de nye 2026-grænser med mellemskat og top-topskat.
Ganske simpelt fordi de nye typer skat først træder i kraft med årsskiftet.
Her er, hvad man kan sige med de nyeste tilgængelige tal/fremskrivninger:
1) Bundskat-betalere (alle skattepligtige)
Praktisk taget alle skattepligtige danskere betaler bundskat, fordi det er den almindelige indkomstskat, der gælder for indkomst over personfradraget.
Ifølge Skatteministeriet var der omkring 4,6 mio. ud af ca. 5,2 mio. skattepligtige personer, der betalte bundskat (altså næsten alle) ved seneste opgørelse.
2) Topskat (efter de nuværende regler frem til 2025)
Den nuværende topskat (15 % efter AM-bidrag) betales kun af de højere indkomster.
Der er anslået ca. 450.000 personer, der betaler topskat under de gældende regler — hvilket svarer til omkring 8–9 % af alle skattepligtige.
3) Mellemskat og top-topskat (fra 2026)
Der findes endnu ikke officielt opgjorte tal for 2026, fordi reformen først træder i kraft ved indkomståret 2026. Men man kan bruge modeller/estimater:
Mellemskat vil erstatte noget af den nuværende topskat for dem med middel-høje indkomster.
Top-topskat vil alene ramme de allerhøjeste indkomster - for eksempel dem med over 2,6–2,8 millioner kroner i indtægt om året.
Ifølge analyser vil den gruppe, der bliver ramt af top-topskat, være meget lille; cirka 8.000 personer, svarende til under 0,2 % af befolkningen.
Note: Mellemskatten erstatter den nuværende topskat for en stor del af de, der i dag betaler topskat. derfor vil andelen, der betaler noget ekstra end bundskat, ændre sig.