Det er ikke længere tilladt at målrette reklamer til børn og unge på digitale platforme ved for eksempel at bruge data om deres likes og netværk.
Det er blot en af reglerne i EU's lov om digitale tjenester, som træder i kraft lørdag.
Platforme som blandt andet sociale medier vil også være forpligtet til at fjerne ulovligt indhold så hurtigt som muligt eller fjerne adgangen til det.
Hvis platformene ikke lever op til reglerne, kan de blive straffet med store bøder.
I sidste instans kan de få forbud mod at operere i EU.
Grundlæggende handler loven om at gøre det mere trygt at være på nettet.
Det siger Christel Schaldemose, der sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.
- Det er en stor og vigtig dag, for nu gælder reglerne for alle platforme. Det er nogle regler, der giver mere gennemsigtighed og beskyttelse for brugerne, og som samtidig giver bedre muligheder for at klage, siger Schaldemose.
De skærpede krav trådte allerede i kraft i 2023 for de helt store platforme. Det er blandt andet Facebook, YouTube og Instagram.
Fra lørdag træder loven så i kraft i sin helhed, og kravene vil altså som udgangspunkt gælde for alle platforme.
Der vil dog være nogle undtagelser for små virksomheder.
Christel Schaldemose var parlamentets chefforhandler for loven, der ofte omtales under sit engelske navn, Digital Services Act, eller blot DSA.
Europaparlamentarikeren er langt hen ad vejen glad for de regler, der nu træder i kraft, siger hun.
Særligt én ting - aldersverifikation - havde hun dog gerne set var kommet med.
- Med de her regler tager vi et kæmpe skridt, men vi er ikke i mål. Vi skal have fundet en løsning for aldersverifikation, så vi kan sikre, at børn ikke kan tilgå voksent indhold.
- Det arbejder EU-Kommissionen på nu, og jeg håber, at vi meget hurtigt ser resultater, så vi kan få lukket det hul, siger Christel Schaldemose.
Der har fra dansk side længe været et ønske om at stille krav til aldersverifikation. Man har også forsøgt at lave dansk lovgivning.
Det måtte dog opgives, fordi det kunne komme i karambolage med regler fra EU.
Også andre medlemslande presser på, siger Christel Schaldemose.
Hun understreger, at ventetiden blandt andet skyldes, at det er svært at finde den rette løsning rent teknologisk.
- Vi skal finde frem til en måde, hvor vi kan beskytte vores børn og unge, uden at andre føler, at deres privatliv bliver krænket. Derfor tester kommissionen flere forskellige løsninger, siger Schaldemose.
/ritzau/