Dagen igennem har sagen om en omstridt lydfil ryddet forsiderne. Nu er der i midlertidigt opstået ny mystik.
For måske er Ekstra Bladets offentliggørelse lydfilen ikke så belastende for den tidligere spindoktor Jacob Winther.
På lydfilen bliver Winther flere gange udpeget som kilden bag lækagen omkring danske jægersoldaters aktioner i Irak.
Men lydfilen, som indeholder en samtale mellem TV 2-journalist Rasmus Tantholdt og daværende DR-journalist Nils Giversen, halter på ét afgørende punkt. Det skriver Jyllands-Posten.
Tantholdt forsøger nemlig at forklare, at Winther måske har talt over sig på vej hjem i flyet fra Irak, fordi han var lettere beruset.
Men ifølge Winther var han slet ikke på det fly.
"Så enten husker han forkert. Eller også er det slet ikke mig, han taler om. Jeg var ikke om bord på flyveren eller med på rejsen. Det er helt faktuelt," siger Jacob Winther til jp.dk.
Winther figurerer heller ikke på den liste over de 10 personer, som fulgte Søren Gade til Irak i april 2007.
Dermed er der igen rejst tvivl om, hvem der kan stå bag lækagen om de danske jægersoldaters mission, som kunne bringe deres liv i fare.
Kilde: jp.dk