Fem af verdens mest magtfulde mænd går om bord på en båd for at bevæge sig ud i Ilulissat Isfjord i Vestgrønland.

Synet, der venter dem, er helt unikt. Nærmest tronende står de enorme isbjerge side om side og glinser i solen. Nogle er turkise, andre er mere grålige, mens nogle er kridhvide. De fem udenrigs- og viceudenrigsministre fra Danmark/Grønland USA, Rusland, Norge og Canada kigger betaget fra båden. Men det er ikke smukke isbjerge, det handler om. Det er det, der måske ligger langt under det iskolde dyb: Olie.

Olie for milliarder

Verdens allerstørste supermagter kæmper i øjeblikket en kamp om et ingenmandsland. Området er det Arktiske Ocean, der ligger omkring Nordpolen. Ejerne af det sorte guld kan nemlig vente sig indtægter for et svimlende milliardbeløb.

Hvis olieselskaberne og geologerne spår rigtigt, gemmer der sig muligvis 25 procent af verdens kendte oliereserver under det Arktiske Ocean.

Men det er ikke let at fordele så dyrebart et område mellem så magtfulde lande i en tid, hvor verden kæmper mod høje olie- og energipriser. Derfor inviterede udenrigsminister Per Stig Møller (K) til topmøde, der blev afholdt i sidste uge i Grønland, hvor Nyhedsavisen var med.

Her blev landene enige om, at de internationale regler, der allerede eksisterer, skal følges. Regler om, at de arktiske lande skal bevise overfor FN, at deres land hænger sammen med Nordpolens under havets overflade, hvis de vil have en bid af kagen. Og regler om, at det er slut med at gøre krav på dele af oceanet ved at provokere og plante sit flag på havbunden, sådan som russerne gjorde sidste sommer. En handling, der gav bekymring for, om vi var tæt på en væbnet konflikt i kapløbet om Nordpolen.

De nye muligheder for at udnytte olie og naturgas i området er kommet efter, at den globale opvarmning har fået isen til at smelte. Det gør det lettere at få adgang til den formodede olie og naturgas under havbunden. Derfor handlede topmødet også om, at landende skal samarbejde for at passe bedre på miljøet og den oprindelige befolkning i Arktis.

Isen smelter

Med til isfjorden hører også en trist kendsgerning. For det er lige her, at klimaforandringerne viser sit ansigt. Det er herfra, at isbjerge bliver presset ud i Diskobugten meget hurtigere end tidligere på grund af den globale opvarmning.

Det er derfor ikke alle, der mener, at det er fornuftigt at udvinde olie i området og tjene milliarder. Blandt andre Greenpeace, der vil have kyststaterne til at lade olien helt være, hvis den findes. For ved at udvinde olie og lade verdens befolkning bruge løs af den, bliver klimaforandringerne blot endnu værre, mener organisationen.

»Landene bruger ikke deres sunde fornuft. Det er jo de samme fossile brændstoffer, som er skyld i klimaændringerne,« siger den internationale talsmand for Greenpeace, Mike Townsley, til den britiske avis The Guardian.

Han mener, at landene bør frede området, ligesom på Sydpolen, hvor olieboring er forbudt af hensyn til miljøet.

Fredning er tabu

Sidste år sagde udenrigsminister Per Stig Møller også, at en midlertidig fredning af Arktis formentlig ville være på topmødets dagsorden. Men sådan blev det altså ikke.

»Det er no go. Der er ikke nogen af kyststaterne eller de fastboende inuitter, der synes, at det er en god idé. For hvis det virkelig viser sig, at klimaændringerne giver nogle økonomiske muligheder, de ikke havde før, vil de ikke se de muligheder forsvinde for dem,« siger han og tilføjer, at Grønlænderne med god ret ville kunne kræve, at Danmark så stoppede med at udvinde olie i Nordsøen.

DF: Danmark bliver snydt

Hvis der er naturgas og olie under det Arktiske Ocean, vil den del, der tilfalder Danmark/Grønland alene gå til Grønland. Det eneste Danmark vil få ud af det er, at vi så sparer det årlige bloktilskud på knap fire milliarder kroner, som vi ikke længere skal give til nordboerne. Men det vil Dansk Folkeparti ikke være med til.

»Så længe vi har et rigsfællesskab, og Grønland ikke er en selvstændig nation, skal indtægterne fra olieressourcerne fordeles lige mellem Danmark og Grønland,« mener partiets udenrigsordfører Søren Espersen.

Det synspunkt er der dog ingen af de andre partier, der deler.

Olie til 43 år

Mens Danmark/Grønland, Rusland, USA, Norge og Canada har sat geologer i sving med at samle data, der kan bevise, at de har ret til en bid af det Arktiske Ocean, mindskes olieressourcerne. Et skøn er, at der vil være olie 43 år ud i fremtiden, hvis forbruget er det samme, og der ikke bliver fundet nye oliekilder. Det fortæller nationaløkonom ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Christian Bjørnskov

»Fundene af olie vil være afgørende for, hvor meget olien kommer til at koste. Jo mere olie der er, jo billigere bliver den. Men hvis det viser sig, at der ikke er olie på Nordpolen, vil det ikke have den store betydning. Så vil man automatisk vende sig mod alternativer som biobrændsel, brint og atomkraft,« siger han.