Tog Einstein fejl?
Fysikere vil undersøge, om anti-stof vil trodse tyngdekraften og stige til vejrs i stedet for at falde ned. Hvis det sker, så er Einsteins relativtetsteori forkert, og verden er en anden, end vi troede.

Måske er tyngdekraften forkert. Måske findes der ting, der ikke falder mod jorden, men istedet stiger mod himlen. Måske tog Einstein derfor fejl.

Det er en række forskere netop nu ved at undersøge.

»Hvis det viser sig, at tyngdekraften ikke altid trækker ting mod jorden, så vil det være en meget stor opdagelse. Så mangler vi simpelthen et bud på, hvordan verden så ser ud,« siger Børge Svane Nielsen, der er partikelfysiker på Niels Bohr Instituttet.

Forskere vil se, om det, som hedder anti-stof, opfører sig modsat af stof. Ordet stof er betegnelsen for partikler og atomer, som alt i verden består af. Men alt det rummer en modsætning. Nemlig antistof.

»Vi har siden 1930'erne vidst, at der findes anti-stof. Alt på jorden består af stof, og det har sin modsætning,« siger Børge Svane Nielsen.

Stiger antistof til vejrs?

Nu vil forskere finde ud af, hvordan anti-stof opfører sig i tyngdekraften.

»Det opfører sig formentlig nøjagtigt som stof og falder til jorden. Men der er en mulighed for, at det opfører sig helt anderledes. For eksempel kan det styrte meget hurtigere til jorden end stof, eller det kan ligefrem stige til vejrs. Hvis det er tilfældet, så er alt, vi ved om naturen, forkert. Så er Einsteins relativitetsteori forkert,« siger Børge Svane Nielsen.

Hvor er modsætningen?

Forskere vil bruge en ny partikel-accelerator i Cern til at teste om anti-atomer, der er placeret i et tyngdefelt, stiger til vejrs i stedet for at falde ned.

Mens anti-stof oprindeligt fandtes i naturen, så er det anti-stof, vi har i dag, menneskeskabt. Danske forskere er blandt de førende inden for skabelsen af antistof.

Det var matematikeren Paul Dirac, der i 1930, i et forsøg på at forene kvantemekanikken med Einsteins relativitetsteori, forudsagde, at alt stof i verden, altså alt i verden, havde en modsætning. Stof har altså anti-stof.

Få år senere blev den første anti-partikel opdaget, og i 1995 lykkedes det forskere i Cern at skabe det første anti-atom. Et atom, der udelukkende bestod af anti-partikler.

Et af de store ubesvarede spørgsmål i videnskaben er: Hvis alt stof har modsætningen anti-stof, hvor er anti-stoffet så blevet af?

»Vi tror, at stof og anti-stof stødte sammen og ophævede sig selv og blev til enorme mængder energi umiddelbart efter Big Bang,« siger Børge Svane Nielsen.

Antiuniverset

Stof og anti-stof ophæver nemlig hinanden. Alle mennesker er opbygget af stof, og hvis vi mødte vores eget anti-jeg, altså vores komplet modsatte dobbeltgænger, så ville både vi selv og dobbeltgængeren opløse hinanden og istedet blive energi.

Men det er ikke sikkert, at den oprindelige mængde stof og anti-stof blev ophævet efter Big Bang. For det forklarer ikke hvorfor, der stadig eksisterer stof og dermed et univers, en verden og mennesker.

Derfor går en anden teori på, at anti-stoffet ikke blev opløst, men dannede et andet univers. Et anti-univers, der består af anti-stjerner, en anti-sol, en anti-jord og anti-mennesker.

Forsøget med anti-stof i et tyngdefelt kan tidligst være gennemført om fem år.

faktaboks