Jette havde arbejdet næsten ni år som regnskabsmedarbejder i en stor medlemsforening, da det under et bestyrelsesmøde sortnede for hendes øjne. Hun kollapsede på gulvet foran hele bestyrelsen.
Det skete efter mange år fyldt med konflikter og utryghed, hvor hun igen og igen havde gjort opmærksomhed på bestyrelsens misbrug af medlemmernes penge.
Avisen.dk har interviewet tre medarbejdere, der har oplevet ulovlige eller kritisable forhold på jobbet. De har været i tvivl om, hvorvidt de skulle råbe op om, hvad de oplevede.
Du kan finde links til de to andre historier i bunden af artiklen.
En Epinion-undersøgelse viser, at hvert sjette medlem af HK/Privat har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på deres arbejdsplads. HK/Privat mener, at lønmodtageres muligheder for at gøre opmærksom på kriminelle eller kritisable forhold bør styrkes. Der er delte meninger om behovet for en whistleblowerordning på det private arbejdsmarked.
Da Jette blev indlagt i 2013, var både læger og hendes familie bekymrede for, at hun skulle dø. Mens hun lå på hospitalet, fik hun et opkald fra sin chef, hvor hun fik at vide, at hvis hun kom tilbage til arbejdspladsen, ville hun blive fyret på stedet.
Jette blev langtidssygemeldt og vendte aldrig tilbage. I dag sammenligner Jette tiden i foreningen med en krigssituation.
- Jeg ville kalde det psykisk terror, hvad jeg blev udsat for, men jeg kunne ikke lade dem få tilfredsheden ved at få skovlen under mig, siger Jette.
Umiddelbart efter, at hun blev ansat i foreningen, kom to kolleger og gjorde hende opmærksom på uregelmæssigheder i regnskabet. Jette gravede i det og fandt mange eksempler på sløseri og enorme udgifter til chefers privatforbrug. Fra mærketøj til udlandsrejser.
Hun gik til den øverste direktør med sine opdagelser. I første omgang blev økonomichefen bortvist, og Jette overtog hendes job. I dag mener Jette, at det var et forsøg på at få hende til at tie stille om, hvad der foregik i foreningen.
- Det kom direktøren til at fortryde mange gange de næste par år, for nu kunne jeg bare grave videre i sagen, mens jeg kun kunne fyres af den samlede bestyrelse, siger Jette.
Det viste sig, at størstedelen af ledelsen var indblandet i de lyssky forhold. Der blev brugt penge på private rejser og dyre middage, og et medlem af ledelsen fik tillige foreningen til at betale hans private firma for mange af rejserne.
- Folk blev vildt gale, da jeg begyndte at gøre opmærksom på det. Jeg lukkede ned for det tag-selv-bord, som foreningen var blevet til for mange af de ansatte, siger Jette.
Der var blevet skabt en kultur, hvor man bare kunne skrive ekstra kørepenge på sin opgørelse eller sende kvitteringer fra dyre middage til foreningen, fortæller hun.
Formanden blev udskiftet, men foreningen var på det tidspunkt delt i to lejre. 'Den gamle garde' samlede sig om direktøren, mens de øvrige stod bag den nye formand og Jette.
Bagmandspolitiet blev også involveret og en milliondyr revisorundersøgelse sat i værk for at kaste lys over forholdene i foreningen.
I dag ville jeg kalde det psykisk terror, hvad jeg blev udsat for, men jeg kunne ikke lade dem få tilfredsheden med at få skovlen under mig
Jette husker stadig den dårlige stemning i foreningen, hvor der tit blev talt grimt på møderne.
- Det var hver dag en kamp for mig at gå på arbejde. Jeg blev nødt til at arbejde 16 timer om dagen for at bevise mit værd, siger hun.
Hvis jeg vidste, hvad det ville koste mig, havde jeg ikke taget kampen i dag. Det har sat både fysiske og psykiske ar i mig
Det var ikke kun Jette, der blev påvirket af oplevelserne i foreningen. Hendes mand fik også trusler. Budskabet til ham var, at han enten måtte stoppe som aktiv i foreningen eller lade sig skille fra sin kone. Jette og manden mistede mange venner og bekendte i de år.
Mens Jette var indlagt efter kollapset på bestyrelsesmødet, satte hendes mand foden ned og sagde, at nu måtte det stoppe.
- Hvis jeg havde vidst, hvad det ville koste mig, havde jeg ikke taget kampen i dag. Det har sat både fysiske og psykiske ar i mig. Jeg kan mærke, at jeg stadig kan blive menneskesky og har svært ved at stole på folk i dag på grund af det, der skete dengang, siger Jette.
I dag er hun kommet i nyt job, hvor hun har gjort det klart, at hun aldrig igen vil have en lederstilling eller have noget som helst med en bestyrelse at gøre igen.
Jette er ikke hendes rigtige navn, men redaktionen er bekendt med hendes fulde navn og identitet.