For halvandet år siden blev Anne bedt om at gøre noget underligt af sin chef.
Hun skulle lave en opgørelse af alle enhederne på lageret i fabrikken, hvor hun arbejdede. Derefter skulle hun sætte sig ved sin computer og skrive, at alle de ubrugelige enheder, som lå lageret, blev brugt i en produktion.
Det skulle dog kun ske på papiret, for i virkeligheden blev enhederne liggende på hylderne i lageret. På den måde mistede enhederne ikke deres værdi.
Avisen.dk har interviewet tre medarbejdere, der har oplevet ulovlige eller kritisable forhold på jobbet. De har været i tvivl om, hvorvidt de skulle råbe op om, hvad de oplevede.
Du kan finde links til de to andre historier i bunden af artiklen.
En Epinion-undersøgelse viser, at hvert sjette medlem af HK/Privat har oplevet kriminelle eller kritisable forhold på deres arbejdsplads. HK/Privat mener, at lønmodtageres muligheder for at gøre opmærksom på kriminelle eller kritisable forhold bør styrkes. Der er delte meninger om behovet for en whistleblowerordning på det private arbejdsmarked.
Det gav absolut ingen mening for Anne, så hun spurgte chefen om grunden og fik klar besked.
”Jeg skal ikke have afskrevet det her varelager nu!”, sagde hendes chef, der ejede 50 procent af virksomheden.
Anne har fortrudt mange gange, at hun medvirkede til, at der kom til at stå noget i virksomhedens papirer, som ikke svarede til virkeligheden på lageret.
- Hvis jeg vidste, hvad jeg ved i dag, ville jeg ikke have gjort det, siger Anne.
Da hun arbejdede for produktionsvirksomheden, var der to ejere. De ejede hver 50 procent og arbejdede begge i virksomheden.
- Fidusen med den falske produktionen var, at den efter noget tid skulle meldes færdig, og så skulle det fremgå som et produkt, vi havde liggende på lageret. Men der ville jo ikke reelt ligge et produkt, siger Anne.
Den opgørelse, som hun blev bedt om at lave, var nemlig en del af en større opgørelse i forbindelse med et salg af 65 procent af virksomheden. Den falske produktion, Anne igangsatte, var med til at få virksomheden til at se mere værdifuld ud på papiret, end den reelt var.
- Lige så snart jeg fik at vide, vi skulle sælges, gik det op for mig, at det var derfor, min chef ikke ville have afskrevet varelageret, siger hun.
I dag, hvor salget er realiseret, er den tidligere chef stadig ansat i virksomheden. Han er økonomichef og har ifølge Anne gjort meget for at dække sine spor.
Der er ingen tvivl, om at alle havde tænkt ”er hun ude på at lukke firmaet eller hvad?”, hvis jeg havde sagt noget. Det havde også været mine venner, der kunne havde mistet jobbet, hvis jeg havde sagt noget
Anne var ikke den eneste, der vidste, at den tidligere ejer snød på vægten, men kollegerne havde ikke lyst til at snakke om det. I hvert fald ikke før der skulle laves en revision, efter firmaet blev solgt.
- Vi var da bange op til revisionen. Vi vidste jo ikke, hvad vi skulle gøre, hvis de kom og spurgte os, hvor den falske produktion var. Vi kunne ikke andet end at grine lidt af det, husker Anne.
Da revisionen kom på besøg, spurgte de netop efter den falske produktion. Men her var den gamle ejer ifølge Anne hurtig til at vise en anden produktion frem og påstå, at det var den falske produktion.
- Revisorerne havde jo ingen forudsætning for at se, hvilken produktion der var gang i. Så de accepterede det bare, siger Anne.
Virksomheden havde økonomiske problemer og brug for pengene fra den nye ejer, da den blev solgt. Anne tror, at det var derfor, at kollegerne ikke sagde noget.
- Der er ingen tvivl, om at alle havde tænkt: ”Er hun ude på at lukke firmaet eller hvad?”, hvis jeg havde sagt noget, siger Anne.
Det spillede også ind, at de kolleger, der kunne have mistet deres job, hvis hun havde røbet svindelen, også var hendes venner, bemærker hun.
I dag er Anne ikke længere ansat i virksomheden. Hun havde for dårlig samvittighed til at kunne forsætte.
Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis firmaet gik konkurs på grund af det
- Den nye ejer kom tit i firmaet, og jeg kunne simpelthen ikke se ham i øjnene. Jeg føler, han er blevet snydt. Jeg havde det vildt dårligt hver gang, han var på besøg. Jeg følte ikke, jeg kunne blive ved med at gemme mig på arbejde, siger Anne.
Hun overvejede at røbe snyderiet til den nye ejer, men lod være, fordi hun var bange for, at det ville få konsekvenser for medarbejderne.
- Jeg ville ikke kunne se mig selv i øjnene, hvis firmaet gik konkurs, siger Anne.
Anne er ikke hendes rigtige navn, da hun gerne vil være anonym, men redaktionen er bekendt med hendes sande identitet.