Der er ikke bare stor, men rigtig stor forskel på lønnen for arbejderen på gulvet og direktøren i toppen. Faktisk tjener en direktør i landets største firmaer nu det samme som 36 arbejdere til sammen.
Det viser en opgørelse fra revisionsfirmaet PwC, der har gennemgået lønniveauet hos landets største selskaber for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Sådan skriver Fagbladet 3F.
Her fremgår det, at en topdirektør i de såkaldte C25-selskaber i gennemsnit tjente 14,6 millioner kroner i 2017.
En arbejder i de samme firmaer tjente lige under 400.000 kroner om året i gennemsnit.
Der er ikke bare stor, men rigtig stor forskel på lønnen for arbejderen på gulvet og direktøren i toppen. Faktisk tjener en direktør i landets største firmaer nu det samme som 36 arbejdere til sammen.
Det viser en opgørelse fra revisionsfirmaet PwC, der har gennemgået lønniveauet hos landets største selskaber for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Her fremgår det, at en topdirektør i de såkaldte C25-selskaber i gennemsnit tjente 14,6 millioner kroner i 2017.
En arbejder i de samme firmaer tjente lige under 400.000 kroner om året i gennemsnit.
Ifølge professor og forsker i ulighed ved Aarhus Universitet Kasper Lippert-Rasmussen så er det en stor udfordring for lighedsfølelsen i det danske samfund, når forskellene bliver så store mellem ansat og chef.
- Vi danskere har en idé om, at vi lever i et solidarisk samfund, hvor vi alle er i samme båd. Men når arbejdernes lønninger udvikler sig ude af trit med direktørens, sender det et uheldigt signal om værdien af det arbejde, man udfører, siger han.
- Så kan der komme en højere tendens til at ville strejke og nedlægge arbejdet.
At lønforskellen mellem arbejdere og chefer er steget markant, bliver ekstra tydeligt, hvis man ser nogle år bagud.
For et årti siden fik landets direktører således væsentligt mindre i løn. Dengang tjente en topdirektør det samme som 15 arbejdere tilsammen, viser en undersøgelse fra AE-rådet fra 2006.
- Det er lidt mærkeligt, hvorfor vores direktører i dag skulle have brug for meget stærkere incitamenter end man kunne klare sig med for nogle år siden, hvor direktørlønningerne var væsentligt lavere, siger Kasper Lippert-Rasmussen.
De voldsomme topchef-lønninger får Peter Hummelgaard fra Socialdemokratiet til at reagere.
- Et eller andet sted er pladen hoppet af. Det har altid været sådan, at når der var vækst i samfundet og velstanden steg, så fik lønmodtagerne også en retfærdig andel af de gevinster. Men siden finanskrisen kan vi se en udvikling, hvor den vækst, der bliver skabt, kun tilfælder én bestemt gruppe: Dem, der sidder i toppen, siger han.
Hos Carlsberg tjente topdirektøren Cees’t Hart 43,2 millioner kroner i løn i år 2017. Det svarer ifølge Økonomisk Ugebrev til, at han tjente det samme som 173 arbejdere i Carlsberg.
Flere af partierne i rød blok har tidligere luftet tanken om at sætte et loft over direktørlønninger herhjemme, for netop at holde uligheden mellem ansatte og chefer i skak.
Tidligere på året foreslog Enhedslisten, at alle store selskaber skulle ryge bagest i køen ved offentlige udbud, hvis direktørernes løn er over 20 gange højere end manden på gulvet.
Står det til Socialdemokraterne skal løsningen dog findes andre steder. Partiet foreslår, at virksomheden ikke må trække penge fra i skat efter de første 10 millioner kroner af topchefernes lønninger.
- Hvis firmaerne så vil betale direktørerne mere end 10 millioner kroner i løn, er det deres valg. Men så skal beløbet også beskattes, siger Peter Hummelgaard.
Samtidig vil Socialdemokraterne indføre et loft for, hvor mange penge cheferne må få i bonus og aktier oveni millionlønnen, da disse tal ofte er usynlige i deres samlede lønpakke.
Begge dele afviser Venstres beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen dog fuldstændig:
- I Danmark aftales lønnen mellem arbejdsmarkedet parter. Lønniveauet på direktionsgangen er derfor ikke noget, jeg som politiker skal blande mig i, siger han.
Fagbladet 3F