Én kvinde kan stoppe storkonflikten: "Det er fuldstændig hende, der styrer det med hård hånd"
Ifølge lektor ved FAOS og arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen (tv.) skal forligskvinden Mette Christensen (th.) nu forsøge at stoppe en storkonflikt. Foto: Mikkel Krogh/FAOS & Jens Nørgaard Larsen/Scanpix Ritzau
Forhandlinger til OK-18 er sandet fuldstændig til, men én kvinde kan bremse storkonflikten. Det er forligskvinden Mette Christensen, der nu skal indover forhandlingerne.

Først var det de kommunale forhandlinger, så de regionale, og efter alt at dømme bryder også de statslige forhandlinger sammen senere. 

Men selvom der rundt omkring i landet allerede nu slås på tromme for storkonflikt, strejker og der hviskes i krogene om lockout, står en enkelt kvinde mellem den første storkonflikt i 10 år. 

Hvis konfliktvarslerne som ventet falder i dag, trækker forligskvinde Mette Christensen, der står i spidsen for Forligsinstitutionen, nemlig i arbejdstøjet. 

Ifølge Nana Wesley Hansen, lektor ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet og ekspert i overenskomster, skal forligsinstitutionen nu ind og tø de fastfrosne forhandlinger op: 

- Forligsinstitutionen fungerer som en mæglingsinstans, så Mette Christensen er en tredjepart, der kan gå ind og få parterne til bordet. Det er fuldstændig hende, der styrer det med hård hånd, siger Nana Wesley Hansen.

Og når forligsinstitutionen går ind, så er der mere kæft, trit og retning over forløbet, end der har været hidtil.

- Der er stor respekt for institutionen, så når man er der, opfører man sig ordentligt og retter ind, siger Nana Wesley Hansen.

Det kan Forligsinstitutionen gøre

Forligsinstitutionen blev oprettet i 1910 som et værn mod konflikter på arbejdsmarkedet og ledes i øjeblikket af rigsadvokat Ole Hasselgaard. Det er dog Mette Christensen, der skal mægle mellem parterne i dette tilfælde. For at undgå storkonflikter, som den vi i øjeblikket står over for, har Forligsinstitutionen en række værktøjer:

  • Nå forligsmanden indkalder til møde, så skal parterne møde op, og de har ikke mulighed for at forlade bordet, før forligsmanden tillader det. Dermed har parterne ikke mulighed for at nægte, som det i dette forløb har været tilfældet i et par omgange.

  • Forligsmanden bestemmer ligeledes, hvordan møderne skal foregå. Her kan forligsmanden eksempelvis vælge at holde parterne hver for sig og tale med dem enkeltvis, men hun kan ligeledes vælge, at alle parter skal sidde sammen.

  • Forligsmanden kan afkræve dokumentation og beregninger for udspil for derigennem at danne sig et overblik over, hvor langt parterne er i forløbet.

  • I første omgang har forligsinstitutionen en måned til at mægle med mulighed for at forlænge med to uger af to omgange. Dermed kan en eventuel storkonflikt udskydes til starten af maj.

Det sker der nu

Ifølge Nana Wesley Hansen er Mette Christensen en garvet forhandler og især, når der er en storkonflikt i udsigt, må man forvente, at der kommer skred i forhandlingerne.

- Det er svært at se, hvad nogen af parterne skulle få ud af det. Så man kan sagtens forestille sig, at der vil blive arbejdet hårdt i forligsinstitutionen for at finde en løsning, siger Nana Wesley Hansen og understreger, at man sagtens kan forestille sig, at muligheden for at forlænge forhandlingerne bliver benyttet:

- Det er muligt, at parterne skal mærke tidspresset for at møde hinanden.

Det forventes, at der kommer en række konfliktvarslinger allerede i morgen. Men ifølge Nana Wesley Hansen kan Forligsinstitutionens arbejde betyde, at en eventuel storkonflikt først kan komme på tale i maj. Mette Christensen har nemlig en måned til at mægle efter konfliktvarsel, hvorefter hun af to omgange har mulighed for at forlænge med to uger.

- Men det hele afhænger naturligvis af, at der er noget at mægle med. At der er tale om to parter, der vil møde hinanden. Hvis de slet ikke vil noget, kan det jo være svært, og så kan mægleren vælge at afbryde forhandlingerne, som det skete ved lærernes lockout i 2013, siger Nana Wesley Hansen.

Skolelæreren Lars Helmboe kan udmærket huske lockouten i 2013, og han frygter endnu en: Skolelæreren Lars: "Lockout er som en rodbehandling"