Betalte frokostpauser, lærernes arbejdstid og reallønstigninger.
Medierne har skrevet stolpe op og stolpe ned om lønmodtagernes velkendte krav i overenskomstforhandlingerne for 800.000 offentligt ansatte, der nu er strandet.
Men OK-konflikten handler også om andre ting. Hvis man for alvor vil forstå konfliktens DNA, handler den i virkeligheden om kampen for den frie og reelle forhandlingsret.
Sådan lyder det fra Jens Jonatan Steen, chefredaktør på Netavisen Pio, i en leder.
Han mener, at kampen for de helt traditionelle principper i den danske model er blevet besværet af, at Moderniseringsstyrelen med innovationsminister Sophie Løhde (V) for bordenden er sat i spidsen for at effektivisere i den offentlige sektor, samtidig med at hun som arbejdsgiver forhandler overenskomst for 180.000 statsansatte.
I 2011 slog man Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen sammen til Moderniseringsstyrelsen, og dermed placerede man ansvaret for at effektivisere den offentlige sektor samme sted, hvor ansvaret for at forhandle overenskomst for de statsansatte ligger. Denne manøvre har givet arbejdsgiverne en helt unik position, mener Jens Jonatan Steen.
Sidder med to kasketter
- Hvis man bruger de to kasketter offensivt, kan man kortslutte en overenskomstforhandling, for så er der ikke noget at forhandle om. Når Moderniseringsstyrelsen både er lovgiver og arbejdsgiver på samme tid, sidder man i en helt unik position, hvor man kan sige til lønmodtagerne: Enten kan I acceptere mit udspil, eller så ringer jeg over til min ven, lovgiveren, som er en selv, og så bliver der grebet ind over for jer. Hvis man udnytter den position til det maksimale, kan man komme udenom den danske model.
- Det betyder ikke, at der ikke kan være legitime konflikter. Begge sider kan jo stille urimelige krav, men det er kun arbejdsgiverne, der har muligheden for at gribe ind. I det konkrete tilfælde ligner det, at man vil effektivisere i den offentlige sektor ved at forringe overenskomsterne, siger Jens Jonatan Steen til Avisen.dk.
Vil Løhde opnå reelle forhandlinger?
Chefredaktøren for Netavisen Pio mener også, at Sophie Løhdes ageren under forhandlingerne, der for nylig led et sammenbrud, har været opsigtsvækkende.
- Hvis man kigger på Sohie Løhdes måde at agere på fra starten af, så hun været hård over for de offentligt ansatte. Hun har givet udtryk for, at de har været grådige, og så kommer man til at ligne en minister, som fra starten af ikke har haft en oprigtig lyst til at nå reelle forhandlinger, siger han.
Situationen på det private arbejdsmarked er en ganske anden, mener chefredaktøren. Her har lønmodtagersiden gennem lange og hårde konflikter kæmpet sig til sejre. De offentligt ansatte har ikke samme erfaring, og derfor kan en strejke, hvis den varslede konflikt bliver en realitet den 4. april, være nødvendig, lyder det.
- Nu står vi i den situation, at hvis de offentligt ansatte vil have den frie ret til at forhandle på lige vilkår, så kan de blive nødt til at konflikte. Den historiske pointe er, at forhandligsretten i den offentlige sektor ikke er blevet testet på samme måde som for den private sektor. Det er en test, der er under opsejling nu, hvor den offentlige sektor ikke længere kan ligge i læ af den private. Derfor er der meget på spil, mener Jens Jonatan Steen.
Løhde: Useriøst!
På Twitter har Sophie Løhde svaret igen på kritikken fra chefredaktøren, der tidligere var direktør i centrum-venstre tænketanken CEVEA.
Ifølge ministeren er det ”useriøst” at påstå, at Moderniseringsstyrelsen vil afvikle den danske model.
Til Avisen.dk siger Sophie Løhde:
- Det er under lavmålet at give indtryk af, at Moderniseringsstyrelsen er sat i verden for at afvikle den danske model, og at påstå, at jeg mener, at medarbejderne i den offentlige sektor er grådige, og jeg slet ikke vil indgå et forlig. Hvor i alverden kommer alt det sludder fra? Det er helt fair, at vi ser forskelligt på tingene, men lad os da debattere på et sagligt grundlag i stedet for at slynge falske påstande i hovedet på hinanden, siger hun og slår fast:
- Sjældent har jeg læst så meget vrøvl. Jeg synes, redaktøren fra netavisen skal tage en tur over i Folketinget og høre, hvornår de er stoppet med at være den lovgivende magt i Danmark.