Når de danske lønmodtagere historisk set er gået på barrikaderne, har det ført til forbedrede forhold på arbejdsmarkedet.
Storstrejkerne i 1985 og 1998 førte eksempelvis til historiske arbejdstidsforkortelser som 37-timers arbejdsugen og den 6. ferieuge. Det skriver Information.
Og det er vigtigt at have i tankerne, når en ny konflikt kan være på tegnebrættet, efter at overenskomstforhandlingerne i denne uge er brudt sammen.
- Overordnet set kan det godt betale sig at strejke. Det her er en del af et magtspil. Evnen til at markere en konflikttrussel er vigtig i det samlede spil for, om man overhovedet kan nå frem til et balanceret resultat. Og ved tidligere storkonflikter har der været gevinster for lønmodtagerne, siger Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Universitet, til Information.
Og fagbevægelsen virker til at have blod på tanden, for i dag står de historisk samlet via en musketered, om at der eksempelvis skal være en aftale om lærernes arbejdstid på bordet, før man overhovedet vil forhandle andre punkter.
- På det offentlige område har man ikke tradition for at kæde overenskomsterne sammen. Derfor har man oplevet, at sygeplejerskerne og lærerne strejkede hver for sig. Hvorimod man på det private arbejdsmarked har en slags terrorbalance, der betyder, at alle er med, og så er det "atomkrig" og storkonflikt. Så overordnet kan man sige, at hvis det lykkes fagbevægelsen at stå samlet, og man har en klar sag, står man stærkt og med mulighed for at få gevinster, siger Søren Kaj Andersen til Information.
Strejkekassen skal være fuld
Søren Kaj Andersen advarer dog ifølge Information om at se strejker som et universalmiddel. Timingen skal være der, der skal være penge i strejkekassen, og det er vigtigt ikke at stå alene. Det siger Jørgen Stamhus, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, til Information:
- Man skal altid overveje, når man investerer, om der er alternativer. Hvis et medlemskontingent eksempelvis skal sættes op, fordi et fagforbund har brugt strejkekassen, så får nogle medlemmer jo først en gevinst af eksempelvis en lønstigning ude i fremtiden.