For en privat arbejdsgiver kan det blive en rigtig dyr omgang, hvis de ansatte strejker. Men når forhandlerne bag knap 750.000 offentligt ansatte som forventet varsler strejker landet over, kan det faktisk blive en rigtig god forretning for staten. Det skriver Berlingske.
Det er nemlig fagforeninger, der kompenserer ansattes løn under strejke, og så slipper staten og kommunerne for at betale. Og det kan være til besparelser i milliardklassen, siger Roger Buch, kommunalforsker og lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Der er ingen, der ved, præcist hvor mange der vil strejke ved en eventuel storkonflikt, men hvis det bliver 100.000, som der tales om, og der også kommer lockouter, så er det en fordobling i forhold til lærerkonflikten, og det kan føre til besparelser på op mod to-tre milliarder kroner, siger Roger Buch til Berlingske.
Ifølge Berlingske førte lærerlockouten i 2013, hvor 67.000 lærere var lockoutet i 25 dage, til en besparelse på 1,3 milliarder kroner.
Når ansatte strejker på det private arbejdsmarked, går arbejdsgiveren nemlig glip af indtjening. Derfor gør det usædvanlig ondt på pengepungen, når ansatte strejker på det område. Men på det offentlige område, sparer arbejdsgiveren i form af enten staten eller kommunerne blot millioner af kroner, for hver dag hvor de offentligt ansatte ikke går på arbejde.
Til gengæld har de offentlig ansatte et andet kraftfuldt våben: Politisk magt.
For ifølge Roger Buch vil den ringere offentlige service smitte af på folkestemningen, og regeringen har ikke råd til det så tæt på et folketingsvalg.
- Utilfredse borgere vil først og fremmest være et problem for regeringen. Selv, hvis befolkningens sympati skulle være på arbejdsgivernes side, så er de 700-800.000 offentlige ansatte så stor en gruppe, at det vil koste regeringsmagten at få dem imod sig. De offentligt ansattes forhandlere er heldige med, at forhandlingerne tilfældigvis ligger så tæt på et valg, så deres analyse er formentlig også, at regeringen vil gribe ind for at undgå en storkonflikt, siger Roger Buch til Berlingske.