For seks år siden begravede norske Linda Jensen sin fem uger gamle dreng Kevin.
Nu erfarer hun, at sønnen uden hendes samtykke er blevet begravet uden hjerne og muligvis også uden sit hjerte, skriver vg.dk.
Følg Avisen.dk på Facebook - klik her og bliv ven med os
I forbindelse med et 30 år langt forskningsningsprojekt, er de vitale organer blevet udtaget fra omkring 700 døde småbørn, og undersøgt for at opklare mysteriet om vuggedød.
Men kvinden er aldrig blevet spurgt, hvorvidt hun ønskede at hendes søns lig skulle indgå i forskningen.
"Forskerne spurgte om de måtte obducere. Jeg sagde ja, for Kevin ville blive obduceret alligevel. Jeg fik at vide, at de ville lave en gentest af hans hjerte," siger Linda Jensen.
Siden har Linda Jensen gået i den tro, at forskerne ville lægge organerne tilbage i hendes søns krop efter obduktionen.
"Jeg føler mig krænket. Det værste er, at jeg aldrig blev spurgt, og at jeg ikke fik at vide, at min søns organer skulle bruges til forskning. Og at organerne aldrig blev lagt tilbage," siger Linda.
Kevin er ifølge sin dødsattest død af vuggedøden, skriver vg.no. Derfor er har forskerne med sikkerhed udtaget hans hjerne, men om det også gælder hjertet er usikkert.
"Forskerne må gerne forske, men jeg bryder mig ikke om deres metoder. Jeg havde aldrig forestillet mig, de ville gøre det uden at spørge," siger Linda Jensen.
Læs historien på vg.dk.