Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Moderniseret istjeneste for Sydgrønland skaber øget sikkerhed

Med satellitfotos vil DMI fremover hjælpe både grønlændere og krydstogtsturister sikkert gennem havisen i de sydgrønlandske farvande.
Samme område, men billede taget med radar fra TerraSAR-X satellitten den 10 januar 2018 kl 2039UTC, næsten 2½ time efter solnedgang.  Billedet viser områder med bræis og ungis i både Bredefjord, Skovfjorden og Narsaq Sund. Det er vinden og strømmen i fjordene, der får isen til at danne de flotte mønstre.
Samme område, men billede taget med radar fra TerraSAR-X satellitten den 10 januar 2018 kl 2039UTC, næsten 2½ time efter solnedgang. Billedet viser områder med bræis og ungis i både Bredefjord, Skovfjorden og Narsaq Sund. Det er vinden og strømmen i fjordene, der får isen til at danne de flotte mønstre.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Nu bliver det mere sikkert og endnu lettere for skibe at navigere gennem havisen i de sydgrønlandske farvande. Fremover vil daglige satellitfotos af isen nemlig højne sikkerheden for sejlads i Sydgrønland. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt roser den nye teknologi:

"Jeg glæder mig rigtig meget over, at sikkerheden nu bliver endnu højere for sejlende i de sydgrønlandske farvande. Det har stor betydning for både erhverv og turismen. Samtidig får vi mere sikre og hyppige data, fordi satellitterne ikke er afhængige af vejret og også fungerer i mørke," siger Lars Chr. Lilleholt.

Tidligere blev isens bevægelser kortlagt med to ugentlig helikopterflyvning fra DMI's iscentral i Narsarsuaq. Men på grund af de til tider omskiftelige vejrforhold, var det ikke altid muligt at komme i luften. Det er slut nu. Fremover kan DMI's istjeneste hurtigt danne sig et overblik over isens bevægelser, når fotos fra satellitter tikker ind flere gange i døgnet. Satellitterne fotograferer i god kvalitet uanset skyer og mørke.

Dermed vil satellitteknologien fremme sikkerheden for det stigende antal krydstogtsskibe, der i disse år strømmer til de sydlige grønlandske farvande.
Fakta om teknologien bag Istjenesten:Det er i dag teknisk muligt at overvåge isforholdene i Grønland, fordi vi i rigsfællesskabet har fået adgang til flere satellitter bl.a. i forbindelse med internationale samarbejder EUMETSAT, ESA m.fl.I løbet af de seneste år har satellitbillederne fået en detaljeringsgrad, der er langt højere. Eksempelvis kan man helt ude fra rummet se genstande på størrelse med en jolle. Dette detaljerede værktøj bruges til at kortlægge isen i de sydgrønlandske fjorde og sejlruter.Samtidig råder vi nu over satellitter med radar ombord, som gør det muligt at se isen igennem mørke og skyer.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.