Millioner skal klæde Grønland bedre på til nye fjeldskred
Karrat-fjorden i Grønland, der blev ramt af et stort jordskred, som udløste en tsunami. Halvandet år efter, at en enorm flodbølge skyllede ind over grønlandsk bygd, har geologer fundet, at der er meget høj risiko for nye fjeldskred i samme fjord. (Arkivfoto). Arktisk Kommando/Ritzau Scanpix
Regeringen afsætter nu 15 millioner kroner til at afdække risikoen for flere alvorlige fjeldskred i Grønland.

Et massivt fjeldskred, som udløste en tsunami, rystede Grønland tilbage i 2017. Flere huse blev skyllet ud i fjorden, og fire personer omkom.

Siden er der sat gang i undersøgelser for at afværge nye katastrofer.

Regeringen afsætter derfor nu 15 millioner kroner til at afdække risikoen for flere alvorlige fjeldskred i Vestgrønland.

Det oplyser energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

- Vi skylder det grønlandske folk at gøre, hvad vi overhovedet kan for at forhindre, at der sker yderligere tab af menneskeliv, når naturens kræfter raser, siger ministeren.

De 15 millioner kroner skal gå til af undersøge i alt 18 steder i Grønland, hvor eksperter har vurderet risiko for nye fjeldskred.

- Hvis der er en alvorlig risici, så er det også meget fornuftigt, at de borgere, der bor i området, også er bekendt med den, siger Lars Christian Lilleholt.

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, afsætter ifølge ministeren ni millioner kroner til afdækningen.

Fjeldskredet i juni 2017 udløste en tsunami i Karratfjorden, som ramte bygderne Illorsiut og Nuugaatsiaq.

Jordskredet førte desuden til store oversvømmelser og målte et område af sten og grus på cirka 1100 meter gange 300 meter.

Siden har De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) afsøgt de kritiske lokaliteter.

Det er også Geus, der indleder feltarbejdet på de 18 steder til sommer.

Der venter en større logistisk opgave forude, da mange af de 18 lokaliteter befinder sig i svært tilgængeligt terræn.

Derfor bliver det nødvendigt med helikopter eller både for at komme frem.

Afdækningen fortsætter frem til 2021.

Når undersøgelserne er afsluttet, vil det være op til Naalakersuisut at igangsætte sikkerhedsforanstaltninger. Herunder overvågnings- og varslingssystemer.

/ritzau/

/ritzau/