Danmark og den internationale koalition bliver nødt til at fortsætte med at hjælpe den de lokale sikkerhedsstyrker og regeringen i Afghanistan.
Ellers kan vi blive vidne til en borgerkrig, som den vi har set i Syrien.
Det vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
- Vi risikerer, at det bliver værre, hvis den afghanske regering, som vi har brugt rigtig mange ressourcer på at installere og opbygge Kabul, falder fra hinanden, og Taliban kommer tilbage, siger han.
- Det vil udløse en meget stor og grim borgerkrig, og det vil sandsynligvis involvere nabolandene på samme måde, som vi har set det i Syrien.
Regeringen er efter en anmodning fra USA klar til at sende flere soldater til Afghanistan, skriver Jyllands-Posten.
Der bliver i disse dage ført fortrolige forhandlinger med de øvrige partier i Folketinget om opbakning til en forøgelse af det danske bidrag.
Fredag berettede nyhedsbureauet AP, at USA vil sende yderligere 4000 soldater til Afghanistan. I øjeblikket har USA 8500 soldater udstationeret i landet.
- Det er ikke helt dumt set, at man skal blive ved med at hjælpe regeringen og stabilisere fronten, siger Peter Viggo Jakobsen.
- På den måde kan man måske tvinge både regeringen og Taliban til at indse, at de ikke kan vinde krigen, og så må de sætte sig ned og snakke om, hvordan de kan fordele magten.
Den amerikanskledede invasion i Afghanistan, der for snart 16 år siden væltede Taliban-styret, skete efter terrorangrebet den 11. september 2001 mod USA.
Peter Viggo Jakobsen forudser, at Vesten bliver nødt til at "hælde penge i den afghanske regering og de afghanske sikkerhedsstyrker i ti års tid endnu".
Mikkel Vedby Rasmussen, som er professor og sikkerhedspolitisk ekspert på Københavns Universitet, siger dog til Jyllands-Posten, at krigen i Afghanistan blev tabt for mange år siden.
Han mener, at USA begår en fejl ved at lade som om, at krigen stadig kan vindes.
Den kommende oprustning i Afghanistan handler reelt handler om et amerikansk forsøg på at lappe lidt på situationen og stive den afghanske regering af, så den ikke bliver væltet lige med det samme, siger han til avisen.
- Sagen er, at den krig er tabt for mange år siden. Det, som det handler om nu, er at prøve at lande en løsning, hvor nogle af de ting, som vi kæmpede for, ikke har været helt forgæves, og hvor nogle af de mål, som vi satte os, trods alt kan blive opfyldt.
/ritzau/